Vask af udleveret regntøj eller Gore-Tex generelt

Pro-Tip

Vi kan nok ikke komme udenom, at det regner en del i Danmark og alle kender nok fænomenet kaldet “Oksbølskyen”

Derfor er det vigtigt, at være opmærksom på, hvordan man behandler sit regntøj, så det virker efter hensigten, hver gang man er ude i regnen.

Nogle er af den overbevisning, at man aldrig skal vaske sit regntøj, fordi så slider man membranen i stykker. Det passer ikke!

Som hovedregel, skal man vaske sit regntøj, når det er beskidt. Fordi skidt, møg, mudder, olier fra kroppen osv forhindrer, at membranen fungerer optimalt.

Hvis membranen er lukket til af forurening, så ånder den ikke og så kan der dannes fugt på indersiden, hvilket naturligvis ikke er ønskelig, da en våd krop mister varme meget hurtigt.

Når man så har vasket sit regntøj, med et specielt vaskemiddel, så er det tid til at genetablere yderstoffets vandafvisende egenskaber.

Yderstoffet er behandlet med en overfladebehandling, som kaldes DWR (Durable Water Repellant) Noget, som forhindrer, at yderstoffet absorberer vand. Dette slides af efterhånden, specielt i områder hvor udrustningen slider på stoffet, eksempelvis skulder partiet eller fronten og ryg partiet.

Hvis du bemærker, at der kommer mørke områder på din jakke, når den er våd og at vandet ikke bare perler af, så er det fordi dens DWR behandling er slidt og så skal du genetablere den.

Processen er ganske simpel.

Først køb noget vaskemiddel som er beregnet til tekniske materialer som f.eks Gore-Tex. Og så køb et spray-on DWR middel. Både Nikwax og Grangers laver disse produkter og sikkert også andre producenter. De kan fåes i enhver god Outdoorshop, som Spejder Sport og Friluftsland.

Følg vaskeanvisningen på mærkaten i tøjet. Jeg vasker normalt al mit Gore-Tex tøj på 30 grader. Sørg for at vaske skuffen er ren for andre vaskemidler og der må ikke bruges skyllemiddel.

Luk alle lynlåse og lommer. Sørg for at alle velcro stykker er lukket sammen i den yderste stilling på ærmer og hætten.

Smid tøjet i maskinen, hæld Gore-Tex vaskemidlet i skuffen. Da jeg vaskede 3 stykker beklædning denne gang, brugte jeg 3 hættefulde Nikwax Tech Wash.

Sørg for at tøjet bliver skyllet ordentligt, evt. 2 gange skylning for at være sikker på at alt vaskemidlet er ude af porerne i stoffet.

Brug en lav omgangshastighed ved centrifugering. Tøjet skal føles vådt, når det er færdig vasket og tages ud.

Så ligger du det frem og breder det ud og går igang med en spray-on DWR behandling. Jeg brugte Grangers Performance Repel. Hold sprayen ca. 15 cm fra stoffet og spray løs, til alt stoffet har fået en tur.

Så smider du det direkte i tørretumbleren. Min vaske maskine har en syntetisk tøj indstilling og 20 minutter. Efter 20 minutter var det ikke helt tørt, så det fik en tur mere. Efter dette var tøjet tørt, da jeg rørte ved det.

Varmen fra tørretumbleren tørrer DWR coatingen ud over stoffet og danner en hinde udenpå, så den får sin vandafvisende egenskab tilbage.

Da jeg vaskede min udleverede regnjakke i går, vaskede jeg også mit Arc’teryx LEAF Alpha regnsæt, som jeg har haft og brugt siden 2005. Det er kun anden gang jeg påførte DWR coating på det sæt efter 12 års brug. Sættet er nu, som nyt igen, efter vask og DWR behandling. Det samme er den udleverede regnjakke.

 

Håber at det er noget i kan bruge.

“If it ain’t raining, we ain’t training”