Dansk Militær Idræt IPSC Forsøgsstævne

Blev afholdt igår 15. marts 2024 på Hanebjerg Skyttecenter.

Det var en bragende succes.

Der var 47 tilmeldte skytter til stævnet, hvilket var over al forventning.

Jeg er specielt glad for, at mit indledende blog indlæg her og efterfølgende skrivelse til DMI, ang indførelse af IPSC, den 18. Juni sidste år, blev mødt med velvilje og fik gang i processen.

DMI satte indledningsvis mig på som primus motor på projektet, som Claus Sjøholm (SVN) så overtog og løb helt i mål med.

Claus havde også op til stævnet fået uddannet 2 hold A-Licens skytter med personel fra Livgarden, som så også deltog i stævnet, således at det samlede deltager antal var oppe på 47 tilmeldte skytter.

Flot klaret! 👍🏻

Der var stor sponsor opbakning med et præmiebord som kunne have rivaliseret et Level 3 stævne.

Tak til de firmaer som bakkede op om stævnet:

Våbensmeden: https://vaabensmeden.dk

Match&Game/Skanacid: https://matchandgame.dk/da/

Military Equipment Denmark: https://www.med.dk/

Glaucus: https://glaucus.dk/

Der var så mange sponsor præmier, at man besluttede sig for at lave en lodtrækning og således uddelte præmier, til en stor del af deltagerne.

Der var ligeledes blevet arbejdet på, at skytterne kunne bruge tjenestevåben, så der var en stor del af skytterne, som gjorde dette.

Tak til enhedscheferne, som kan se en fordel i at deres personel kan deltage med tjenestevåben i konkurrence regi.

Til de chefer, som endnu ikke er kommet med på den vogn, se muligheder, ikke begrænsninger.

En stor tak til alle de Range Officers og hjælpere som meldte sig på banen til at støtte op om afviklingen. Det er de frivillige, som holder sporten kørende. Tak!

——————-

Min egen præstation ved stævnet efterlod en del at ønske, lavede nogle tåbelige fejl og mine ca. 2 ugers tørtræning hjemme op til stævnet kunne slet ikke mærkes og mit venstre knæ “gik itu” ca. halvvejs på dagen (Standard) Men sådan kan det jo gå, så er der noget at arbejde på.

Jeg skød med en SIG P320X5 med et TXG greb og et Holosun 508T rødpunkt sigte på, så det satte mig i Production Optics Division.

Jeg endte på en 5. Plads i Production Optics og 12. Plads ud af 47 Overall.

Match Results Production Optics Division
Overall Results – All Divisions Combined

Jeg optog min egen skydning på POV hatcam med GoPro, som man kan se nedenunder. Jeg glemte dog at starte den op ved to stages, så der er kun video fra 6 ud af de 8 stages. Men nu kan i få jer et par billige grin på min bekostning 😀

Jeg ser frem til at vi årligt kan deltage i sådan et arrangement fra DMI’s side og vil støtte 100% op om dette fremover også.

SIG P320 Greb tape mod

Efter lidt over 5 års tid var det blevet på tide at få skiftet grebs tapen ud på den udleverede pistol P320 X-Carry.

Det udleverede sæt grebs tape kommer fra Springer Precision og leveres i 4 formskårne stykker, uden yderligere instruktion.

Jeg har ligeledes en privat P320X5, som jeg bruger til IPSC, hvor jeg tidligere har prøvet forskellige producenters grebs tape, med mere eller mindre halvdårlige resultater. Men mener nu at have fundet en god løsning hertil. Problemet tidligere har været at i varmt vejr og hele dagen i solen, så begyndte det at glide rundt og ville ikke holde sig fast. Det har været tilfældet med både Springer Precision og Talon Grips tape.

Da et par af kollegernes pistoler også havde brug for udskiftning, tog jeg lige og brugte lidt tid på at skifte det ud på 3 pistoler i dag.

På den ene udskiftede jeg det bare til et almindeligt nyt udleveret Springer Precision Grebs Tape kit og på de to andre min egen udgave tages fra noget skridsikkert Tesa tape fra den lokal tømmerhandel.

For et par uger siden udskiftede jeg grebstapen på min private P320 med dette og har tørtrænet ret intensivt med det hjemme i et par timer om dagen siden da og der har ikke været noget problem udover slitage på hænderne.

Fremgangsmåden for at udskifte det gamle slidte grebs tape med et nyt sæt er ret simpel, men kræver et par ting som skal gøres. Det er ikke bare at rive af og sætte nyt på. Så får man problemer med at det flytter sig og glider rundt.

Hvad har man brug for:

Grebs tape, udleveret eller hjemmelavet
Husholdnings sprit eller lign. Jeg brugte disse spritklude, vi havde stående, til at fedte grebet af med.
En føntørrer eller lignende varme kilde (Vigtigt)

Når det gamle grebs tape er pillet af, vil der sidde noget gammelt lim fra det tilbage på grebet, jeg har forsøgt at fjerne det med sprit og en børste men det var svært at få af, så jeg opgav at få det hele af.

Men sørgede for at spritte grebs fladerne helt af og lod det lufttørre.

Derefter varmede jeg grebet op med en føntørrer og pillede bagpapiret af grebs stykkerne et af gangen og varmede dem op med føntørreren også og satte dem så på.

Dette med opvarmning er vigtigt, da det sørger for at limen på tapen binder bedre. Jeg har tidligere set andre udskifte grebs tapen uden at spritte det af og opvarme det og det holdt overhovedet ikke fast.

Efter hvert enkelt stykke var sat på fik det lidt trykpåvirkning med hånden og så lidt varme med føntørreren igen og så videre til det næste stykke og samme fremgangs måde hele vejen rundt.

Nyt tape, udleveret.

På de andre to pistoler brugte jeg min egen udgave lavet af Tesa skridsikkert tape og fordelen ved dette er at man kan dække mere af grebet, da der efter min mening er for lidt dækning med de udskårne paneler man får udleveret.

Mit gamle grebs tape.
Mit nye grebs tape.

Der er mere dækning på hjørnerne hvor venstre hånd skal udfylde tomheden, for at få så meget kød på pistolgrebet som muligt. Plus et stykke hvor venstre tommelfinger kan hvile, uden at skride rundt ved rekylimpuls.

Vi får at se hvor lang tid dette holder.

Husk:

Afspritning/affedtning.

Opvarm grebet og grebs tapen før montering.

Efter montering brug varme og tryk det fast.

Lad det sidde et stykke tid og lad det fæste.

Færdig!

Det perfekte bælte?

Eller rettere, jagten på det.

Et udpluk af bælter jeg lige havde liggende.

Et bælte kan have flere formål end bare at holde bukserne oppe. Specielt når ens arbejde indebærer at man bærer våben til daglig.

Igennem mange år hvor jeg har skudt IPSC og været soldat, har jeg prøvet en del bælter, nogle deciderede konkurrence bælter, andre deciderede militært fokuserede bælter og nogle som er lidt mere specialiserede.

Jeg har ikke prøvet alle bælter og der er kommet nogle meget interessante bælter til de sidste par år.

I begyndelsen brugte man læder bælter, med udviklingen igennem årene, så blev de stivere og mindre tilbøjelige til at rulle over sig selv under vægten af pistol og udstyr.

I konkurrence verden udviklede man et bælte system, med et indre og et ydre bælte, hvor det indre bælte gik i buksernes stropper og ydre bæltet blev fastgjort udenom ved hjælp af velcro.

I den militære verden i tiden op til 11 september 2001, havde man typisk brugt et basis bælte M/45 eller M/96 til at holde sit pistol hylster og det var det. De gamle pistolhylstre kom jo med indbyggede lommer til ekstra magasin. Udvalget var ikke så stort og konkurrence bælter havde ikke rigtigt gjort sit indtog i den militære verden endnu. Enkelte benyttede sig af et enkelt lags rigger bælte, hvilket var ok til at bære et hylster med pistol til skjult bæring, men ikke til ret meget mere vægt fordi så foldede det over. Jeg havde en overgang et dobbelt lags riggerbælte, som virkede bedre.

Rigger bælte

Efter 2001 begyndte der at ske et indtog af konkurrence type bælter i den militære verden. Jeg brugte selv et gammelt Safariland konkurrence bælte en overgang i Irak i 2005-2011, samt legede lidt med mollebælter, riggerbælter og et Hellweg konkurrence læder bælte specifikt til jakkesæt jobs.

Vi begyndte nu også at bære mere end bare et pistol hylster i bælterne. Nu havde vi behov for at have ekstra magasin tasker i modsatte side, radioer og førstehjælps udstyr med, som også skulle bæres hele dagen og det satte større krav til stivhed og komfort, end de tynde riggerbælter kunne leve op til.

Konkurrence bælterne klarede stivheden fint, men komforten var ikke god efter en lang dag med sådan et fyldt bælte på. De var for stive, tykke og brede i den henseende.

Mollebælter kom ind i billedet omkring 2005-06 for mit vedkommende, jeg legede lidt med et Eagle padded warbelt, et Crye Low Profile bælte (Som bestemt ikke var low profile).

Eagle Molle Warbelt

De kunne bære alt hvad man kunne finde på at sætte på dem i god komfort hele dagen, men var store og relativt tunge og fordi de ikke var fastgjort via velcro til et inderbælte i bukserne, havde de en træls tendens til at bevæge sig rundt på kroppen.

Omkring 2011 kom Arc’teryx LEAF ud med deres H-150 Riggerbælte. Det brugte jeg i mange år primært som et almindeligt buksebælte, men legede lidt med det i et par bukser med hylster og tasker permanent monteret i bæltet. Til mine jobs var det dog af begrænset brugbarhed udover at holde bukserne oppe, da jeg kun havde gevær på de fleste af de jobs i den periode. Men meget komfortabelt hele dagen.

I 2014 fik jeg fat i et Crye Precision MRB (Modular Rigger Belt), som er et kryds imellem et konkurrence to-bælte system og et Molle bælte, hvor inderbæltet var forstærket og formet med en kurve, så det sad godt omkring hoften og yder bæltet med Molle webbing var en slags ærme trukket udover et tyndt bælte, som så blev monteret ved hjælp af velcro på inderbæltet. Det virkede faktisk rigtigt godt, selvom pistolhylsteret ikke sad så godt fast på yderbæltet, da stivheden var i inderbæltet. Det bedste ved det bælte system var det formede inderbælte og det var jeg meget glad for.

Øverst Crye Low Profile belt og MRB nederst.

På arbejdet har jeg igennem de sidste 6-7 år brugt bælter fra Sickinger, et par fra Safariland, et par Gunfighter bælter fra Orion Defence, og de sidste 8-9 måneder et Crye Range Belt. De er alle to-bælte systemer og alle på nær Crye Range bælte er lineære bælter uden formning til hofterne og de fleste benytter sig af store spænder som Cobra Buckles eller klik spænder som jeg bare ikke er fan af mere.

Efter jeg er blevet lidt tyndere og har mistet lidt padding på hofterne er jeg blevet endnu større fan af bælter med formning til hofterne. Det hjælper gevaldigt på komforten over en lang dag med et fyldt bælte på.

Da de fleste af mine bælter i dag er for store til mig, så jeg skulle ud og have et som passede ordentligt. Jeg har gået og overvejet et Blue Force Gear CHLK Belt i et par år, men det var lidt overkill med et load rated bælte, som er designet til at kunne spænde sig fast i en helikopter. Så jeg har ventet på at de ville komme ud med deres nye udgave, hvor det ikke var krævet til bæltet.

Så jeg bestilte et Blue Force Gear GRID Belt, da jeg fandt en forhandler i UK som solgte det.

GRID bæltet er et to-bælte system, med både formet inder og yderbælte, med en god stivhed og laser cut slidser til at montere tasker i.

Jeg var lidt usikker på de slidser der er lavet i bæltet og det viser sig, at jeg ikke kan få Molle tasker med stropper med plaststiver og trykknapper igennem dem.

Forskellige monterings anordninger

Alle soft straps med tuck tabs jeg har prøvet fra TYR, Tardigrade Tactical, Orion Defence og Paraclete passer. BFG Helium Whisper naturligvis også. Derudover passer Orion Defence Gunfighter bælte magasin tasker, Tek-Lok baserede tasker og velcro One Wrap tasker fra ESSTAC og det udleverede pistol hylster og magasintasker fra Safariland.

Jeg monterede mit SIG P320 IPSC Pistol hylster fra Double Alpha, 2 magasin tasker fra Orion Defence og 1 fra Safariland, samt BFG Micro Trauma Kit og en TQ holder fra Orion Defence og benyttede det sidste weekend til en IPSC Match.

Normalt, når man har skudt den sidste bane sådan en dag, er noget af det første man gør, at tage sit gunbælte af, fordi man pakker sammen og ikke gider gå med det mere efter en hel dag. Jeg havde ikke behov for dette fordi det er så forbandet komfortabelt, at man tror det er løgn. Så pakkede sammen i en times tid med bæltet på og tog det først af, da jeg skulle sætte mig ind i bilen til hjemturen.

Jeg er virkeligt overrasket over hvor komfortabelt det er at have på en hel dag med vægt i. Der var ingen ømme hofteben eller tryk punkter nogle steder. Jeg tilskriver det til den lette foring/padding af inderbæltet og udformningen af kurven på begge bælter.

Man kan få et lille Cobra spænde, som tilbehør til GRID bæltet, men jeg er ganske tilfreds med det spænde det kommer med fra starten.

Alt i alt, så mener jeg, at Blue Force Gear har knækket koden på at lave det bedste gun bælte, jeg har prøvet endnu.

Der findes andre producenter, hvis bælter jeg endnu ikke har prøvet, som ser interessante ud og flere af dem jeg har brugt har været ok gode, så det her skal ikke forståes som om andre producenters bælter ikke er gode. Der er bare ingen som når det her bælte i komfort i mine øjne på nuværende tidspunkt.

Konkurrence skydning i Forsvaret, forældet.

I Oktober 2021 deltog jeg i Dansk Militær Idrætsforbunds Mesterskab i skydning på pistol siden, på Københavns Skytte Center.

DMI`s officielle stævne beretning kan læses her: https://dmif.dk/resultaterrapporter/resultat-fra-dmi-landskyttestaevne-2021

Hvorfor bringer jeg så dette op efter snart 2 år?

Jo, fordi Norge har set lyset og tilpasset deres nationale militære mesterskab , så det bedre reflekterer skydeuddannelsen og den virkelige verden.

F.eks Norges Forsvar afholder i dag deres egen Nationale Skydekonkurrence, som er inspireret af IPSC Pistol og Rifle discipliner. Da Sverige var vært for verdensmesterskaberne i IPSC Rifle i 2019 skød militære skytter på seperate dage fra den almindelige konkurrence og kårede en national vinder der. Der blev skudt i uniform med udrustning med tjenestevåben.

I Finland har de i årevis gjort det samme.

I Danmark er de militære mesterskaber baseret på ISSF, altså de olympiske discipliner, så den står på 10-delt ringskive på 25 meter på pistol siden. Ikke just det mest relevante i forhold til skydeuddannelsen i dag eller hvordan man i praksis skyder i en kampsituation.

Jeg deltog kun på pistol siden, men tænker at på geværsiden er det den samme historie. ISSF discipliner og skydejakker af læder med 100 spænder og specielle skydebriller med alle mulige indstillinger og klap for øjet og alt det der olympiske islæt. Altså minimal relevans for militære folk.

For et par dage siden poppede denne video op på YouTube, hvor nogle svenske soldater var taget til Norge for at deltage i det norske militære mesterskab.

Konklusionen fra svenskerne er at en tilpasning af metoderne fra civile IPSC regler, som indbefatter for eksempel pegevinkler, så vil det nok være relevant at køre det videre ind i det svenske forsvar.

Danske soldater har tidligere igennem flere år faktisk deltaget i både Nationale og Nordiske mesterskaber i IPSC Rifle. Personlig har jeg i start af 2000 tallet deltaget i Norge 2 gange med gevær, en af gangene endda på rejseordre og med tjenestevåben. Og jeg har været Match Director for både et Nationalt og et Nordisk Mesterskab i IPSC Rifle, som vi afholdt i Borris Skydeterræn dengang. Men på et tidspunkt blev der sat en stopper for deltagelse i civile konkurrencer med tjenestevåben og så var det ligesom slut.

Jeg ville hjertens gerne se en udvikling herhjemme i samme stil, som de andre Nordiske lande har gang i.

Jeg snakkede i 2016 med daværende formand for Dansk Sportsskytte Forbund, Tim Andersen om netop dette, med henblik på Sverige 2019, men jeg var og er altså ikke i en position rangmæssigt til at kunne have nogen som helst beslutningsmæssig indflydelse på noget af dette, så jeg har holdt mig i skindet indtil nu, hvor jeg egentligt gerne vil starte lidt debat om det og det starter med dette blog indlæg.

For DMI`s side kunne det være med til at udvikle deltager interessen på skydeområdet.

Fra soldaternes side kunne det være med til at inspirere og motivere i uddannelsen, at der rent faktisk er et nationalt mesterskab (Måske i fremtiden et skandinavisk) som har relevans igennem den uddannelse man gennemfører på skydeområdet.

Ja ja, jeg ved godt, at vi er pressede med folk og tid og penge, men vi skal jo starte et sted med at kunne tilbyde noget folk kan have interesse for.

Jeg melder mig gerne på banen til at hjælpe til med at få det op og stå og da jeg ved at nogle af instruktør staben i Faggruppe Kamp også har IPSC licens nu, så tænker jeg, at de også kunne være behjælpelige og værd at trække på fra DMI`s side, hvis DMI ville være interesserede i det.

Dette indlæg skal ikke ses som et udtryk for, at jeg syntes at DMI bør gå væk fra ISSF disciplinerne, men ses som et tillæg og videreudvikling af deres program.

Long time no see

Ja, det er snart ved at være 2 år siden jeg sidst lavede en blog post her på siden.

Og det er nu ikke fordi, der ikke er sket noget imellemtiden, må man sige.

Rusland lavede en invasion i Ukraine, hele den vestlige verden sender våben og penge til Ukraine, Danmark har sendt et par bataljoner til Letland som NATO forstærkning, personellet forlader Hæren i større og større grad og politikkerne laver stadigvæk strudsen, forhold til tilstanden i Forsvaret.

I de 34 år der er gået siden jeg startede i 1989 har jeg kun oplevet nedskæringer, besparelser og “effektiviseringer” på Forsvarets budget, færre folk og flere og flere opgaver og udsendelser.

Alle i Forsvaret ved, at det er uholdbart og at vi er langt nede af slisken på vej imod afgrunden.

De danske soldater lever i stor stil op til den mytiske fortælling om Tordenskjolds soldater. Den finte gik en dag i Sverige i 1719, den holder bare ikke i dag over en så lang periode uden mærkbare negative effekter.

Det har fagorganisationerne og andre medier gjort opmærksom på igennem de seneste par år, omend HKKF’s mærkesag om faglært uddannelse har været voldsomt ude af trit med medlemmernes ønske om højere grundløn og andre tiltag som en genaktivering af CU-ordningen og K-35 kontrakterne.

2%, NATO og kreativ bogføring

Men nu endeligt skal vi have forsvarsbudgettet op på 2% af BNP, som er minimums anbefalingen med hensyn til NATO forpligtigelsene, har regeringen i dag meddelt.

Der er bare en hage derved, ingen af pengene kommer Forsvaret til gode. De ryger direkte i Ukraine Fonden.

Forstå mig ret, jeg syntes at Ukraine skal have al den hjælp de har brug for. Jeg tror også vores F-16 fly sendes derned, efterhånden som de bliver udskiftet med F-35 herhjemme. Lur mig om ikke også de nye PULS raketkastere, som vi har indkøbt, også ryger derned.

Når det så er sagt, så er det jo ret tydeligt at der på regnearket bliver kreativt fusket, så Mette Frederiksen køres i stilling som ny NATO generalsekretær.

Socialdemokratiet står historisk dårligt i målingerne, Mette Frederiksen ser en værdig vej ud af dansk politik. Lars Løkke øjner en mulighed for at slippe af med hende og få endnu mere magt efter det næste valg, så han (Moderaterne) og Venstre er selvfølgeligt med på ideen med kunstigt at blæse forsvarsbudgettet op på 2% de næste par år for at kunne se ud, som om vi har set lyset og opfylder NATO kravet.

Alt imens bløder Forsvaret folk, 1. BDE bliver aldrig klar og det lader til, at vi skal have en længere værnepligt og endnu flere ind til at aftjene den. Dermed mener man at Forsvarets personale situation løses.

At vi når op på 2% i 2023 og 2024 betyder altså ikke noget egentligt for den nuværende graverende situation i Forsvaret, på hverken fastholdelse af personel, materiel og infrastruktur siden. Men det ser fint ud, nu Mette Frederiksen går efter NATO posten.

Flere værnepligtige løser kun kortvarigt et problem som reelt er, at det øvrige samfund har langt bedre vilkår at tilbyde de unge så de ikke ønsker at forblive i Forsvaret i en længere årrække, hvilket er nødvendigt for at stille kampklare enheder til at opfylde NATO’s ønske for Danmarks styrkebidrag til alliancen.

Indtil de vilkår Forsvaret har at tilbyde de unge ændres markant, så vil vi stadigt opleve at enheder har for stor gennemstrømning af personel, så uddannelses målene aldrig opnår et tilstrækkelig niveau, så man reelt står med kampklare soldater i enhederne.

Folk bliver trætte, de slides ned og forlader den synkende skude. Lidt ligesom Mette Frederiksen er igang med.

Beklager

Jeg er egentlig ret ked af, at jeg er kommet til det sted nu, hvor jeg føler, at jeg skal ud med lidt galde med det her indlæg. Men vi kan ikke slå ihjel hurtigere og mere præcist, når vi ikke har noget personel.

Forsvaret vil blive ved med at bløde folk, når det ikke kan tilbyde ordentlig løn og kontraktforhold, når materiellet ikke er tilstede eller er nedslidt, når faciliteterne til dem er utilstrækkelige og nedslidte.

Kabuls fald

Har den seneste tid set en del opslag både på sociale medier og i pressen fra folk, som virker oprørte og skuffede over tilstanden i Afghanistan og om alle vores ofre har været forgæves.

Det er nok på sin plads at få evalueret hele indsatsen og det skal det nok blive, pressen er allerede igang med kritikken og forsøger også at spille på følelserne med hensyn til faldne og sårede.

Inden i alle bliver nedtrykte over tingenes tilstand, så vil jeg forsøge at give mit syn på det, at være udsendt soldat, hvorfor man tager afsted og hvordan soldater, som står foran deres første udsendelse i fremtiden bør se på det for at undgå skuffelser i fremtiden.

1. Du skal ikke ud at redde verden. Glem alt om det uanset hvad dine foresatte og politikere forsøger at overtale jer med ved afskedstalerne. Blyanter, fodbolde og feltrations chokolade har endnu ikke samlet et land op fra failed state niveauet.

2. Du er et politisk redskab. Accepter dette fra starten af. Der er ikke altid en ligefrem humanistisk årsag til at sende folk ud i krig. Nogle gange kan det være en bagved liggende årsag som feks. at vi ikke lever op til NATO’s 2% målsætning og derfor sender folk ud til alt vi kan for at kompensere for dette faktum.

3. Tag afsted fordi: Du er professionel soldat og det er dit arbejde og du ikke vil svigte dine kolleger. Tab af liv og førlighed er desværre en del af jobbet, det burde man være klar over som professionel soldat.

4. Se verden igennem det optiske sigte og få en opleveren på en måde, som ingen charter ferie all inclusive kan give en.

5. Historierne du kan fortælle bagefter, overdrevet selvforherligende selvfølgeligt, de slår alt hvad din tømrelærlinge ven har oplevet.

6. Se tilbage på de små gode momenter, hvor du muligvis har været med til at hjælpe enkelte personer i nogle situationer og accepter at på den store skala vil der nok ikke være nogen effekt.

Det er okay være trist og ked af tabet af venner og kolleger, men husk på at de alle kendte risikoen og accepterede den.

B-Niveau Pistol 2021

Fik endeligt lidt tid på skydebanen og mulighed for at filme den afsluttende prøve på B-Niveau Pistol.

Der er en ændring i forhold til det reglement fra 2019 jeg har. Kunne ikke finde den nyeste udgave på FIIN, så jeg kontaktede en af skydesmølferne ved 2. KAP og fik den sidste nye rettelse i en chat besked.

2019 udgaven

Den sidste del af skydningen, skydes nu på en enkelt skive i stedet for på 3 og tiden er sat ned fra 12 til 9 sekunder.

Så nu hedder den: Udgangsstilling, pistol hylstret, hænderne oppe foran brystet.

5 serier af 9 skud med indlagt genladning med en par tid på 9 sekunder.

Magasinet i pistolen fyldt med 4-7 skud, så skytten ikke ved hvor mange der er i fra starten. Makkeren står for at skifte magasinerne ud før skydningen begynder.

Afstand 6 meter.

Målet er A1 (Brystet)

Scorings zonerne på skiven er identisk med K6.

A1B, A1H og A2 træf giver 2 point, B og C giver 1 point, rødt markeret felt giver 0 point.

Her er en kort demo af selve sluttesten, en udgave af hver af de fem skydninger. Jeg har selvfølgeligt valgt den af hver, hvor jeg havde den hurtigste tid, fordi det gør man jo for at se cool ud.

Nå ja, så skød jeg den også i fuld skyt, fordi jeg ville se hvilken betydning det evt. havde. Normalt skydes den bare i uniform med et bælte med pistolhylster og magasin tasker til prøven.

Samlet set er den sluttest på 140 skud/280 point. For at bestå skal man jvf. reglementet HRN 101-320 fra 2019 skyde minimum 210 point.

Eftersom jeg kun fandt en enkelt skive i skuret og man skal bruge to i alt, så har jeg valgt ikke at tælle mine point sammen og lave dette som en demo i stedet, så folk har et indtryk af hvordan det ser ud og gennemføres.

Jeg skød den også med min egen SIG P320 X-Five, uden magasin brønden påsat og med et rødpunkt sigte på, da dette foregik under civile regler i militær skytteforenings regi i min fritid og jeg ikke havde adgang til et tjeneste våben. Så det trækker jo automatisk 40 point fra kan jeg næsten høre nogen sige 😉

Sammenfatningen er, at det stadigt er en god og relevant prøve for dem, som har pistol som primært våben. Der er ikke tid til at fumle med sin våbenbetjening og man skal kunne bevæge sig hurtigt og effektivt under skydningen uden at spilde unødig tid på unødvendige bevægelser.

Jeg varmede ikke op til skydningen, (Hvilket nok også er mere realistisk) da jeg kun havde en skive at gøre godt med og resultatet blev, at jeg missede par tiden på de 2 første gennemførelser af den første skydning, med hhv 0.08 og 0.25 sek, så jeg var 20 point nede allerede fra starten af. Sådan kan det jo gå, der er som sagt ikke tid at spilde.

Med hensyn til forskellen på at skyde den påklædt jvf. reglementet eller med fuld skyt på, vil jeg vurdere, at det nok ligger på omkring 0.25-0.50 sek, så det er minimalt hvor meget det egentligt betyder, hvis ens udstyr er sat ordentligt op.

MLV Uniform – LW SR Pants – Førstehånds indtryk 2021

Efter at have modtaget jakken og brugt den et par uger, så besluttede jeg mig for at bestille bukserne fra MLV Tactical ved Inf-Wear.

Som beskrevet i går, fik jeg i første omgang et par i Medium Long, selvom jeg havde bestilt Medium Regular. En hændelig fejl og ombytningen gik nemt og hurtigt.

En ting jeg bemærkede var, at jakken kom i en pose, hvorpå der stod “Made in Bangladesh”, men det første par bukser jeg fik, kom i en pose hvorpå der stod “Made in Vietnam”. Jeg tog desværre ikke et billede af det, da jeg gik ud fra, at de bukser jeg fik tilsendt ved ombytningen, kom i samme type pose, det gjorde de så ikke. Der er ikke noget på posen som fortæller hvor de er lavet, men skal vi ikke gå ud fra de også kommer fra Vietnam?

Tilføjelse 12-04-2021 kl 2255:

Efter at have været i kontakt med MLV Aps, så får de ikke produceret deres ting i Bangladesh eller Vietnam og mener at poserne stammer fra Inf-Wears side.

Ikke at jeg har noget som helst imod, at ting er lavet i Asien, overhovedet. Grunden til jeg nævner dette er bare, at jeg kunne se at jakken og bukserne er lavet to forskellige steder og syntes det var interessant. Som på jakken var der sprinklet masser af sytråds stumper over bukserne her og der.

Igen var det tydeligt for mig, at der var hentet inspiration til designet fra andre producenter, hvilket ikke umiddelbart er negativt

Inf-Wears beskrivelse:

MLV – LW SR Pant, MultiCam Reference: 10100

MLV – LW SR Pant, Multicam

Light Weight Reconnaissance Pants fra MLV Tactical. 

Design:

Let og behagelig, nIR, og no melt/no drip kampbukser. Anatomisk snit i DuraStretch (MultiCam)  sikrer maksimal bevægelsesfrihed.

Vi anbefaler Tardigrade Tacticals Low Profile Laminate Belt til MLV LW SR Pants.

Danish Military Design and Development

Funktioner:

– Selvjusterende elastik i livet, som øger fleksibilitet og komfort.
– Bæltestropper giver mulighed for at benytte rigger belt og bælter som anvender Cobra-spænder.
– Dobbelt forstærket sædestykke.
– Justerbar højde på knælommer.
– Elastisk velcrolukning ved anklerne til at lukke bukserne om støvleskaftet.
– Webbing med trykknap til fæstning i snørebånd.
– To store forlommer. Højre side med indvendig knivlomme.
– Baglommer med velcrolukke.
– Low profile sidelommer med inderlommer til magasiner samt webbing øjer til fastgørelse af udstyr
– Forstærkede syninger på steder hvor buksen er mest udsat for belastning
– Knælommer med udvendig adgang passer både til hårde og bløde knæbeskyttere. Slidser i knælommerne gør at stropperne på en ekstern knæbeskytter kan føres igennem og fæstnes bag knæet. På den måde er det muligt at løsne stropperne – knæbeskytterne bliver i lommen. Kompatibel med f.eks. D30 knæbeskytter og Altas eksterne knæbeskyttere.

Materialer:
– 183 g Cordura NYCO
– DuraStrech (MultiCam)
– YKK lynlås

Farve: MultiCam

– – – – – – –

Der er igen et par ting i beskrivelsen, som ikke stemmer helt overens med virkeligheden.

Tilføjelse 12-04-2021 kl 2250:

Efter at have været i kontakt med MLV Aps, så er deres produktbeskrivelser blevet opdateret, da der åbentbart er blevet copy pastet fra en ældre generation af uniformen.

Der er ikke justerbar højde på knæpude lommerne. De sidder, hvor de sidder.

Der er en kniv lomme i begge sider af front lommerne, ikke kun i den højre side. Så der er plads til en lomme kniv eller en surefire lygte i hver sin side.

Lårlommerne har godt nok et par indvendige lommer i hver side, hvori man kan stikke et P320 pistol magasin i hvert af dem, men glem alt om et 30 skuds alu gevær magasin eller noget større.

Jeg ærgrer mig en del over dette faktum. På mine Crye bukser har jeg altid benyttet den elastik strop i lårlommerne til enten min mobiltelefon eller evt. en flaske vand og det samme på mine SOD Gear bukser, så der er nogenlunde styr på det, når man bevæger sig. Det kan man ikke med størrelserne på de lommer, som der er her. Ikke engang den lille Rite-in-the-rain note blok passer ned i dem. Jeg har svært ved at se, hvad jeg skal bruge dem til, måske jeg bare skal fjerne den syning, som separerer de to rum?

Det var den diskrepans imellem beskrivelsen på websitet og virkeligheden, som jeg har bemærket på mit par bukser.

Materialerne er igen den samme lette stoftype, som jeg bedst kan sammenligne med det SOD Gear laver bukser i, super dejligt at have på, men så med tilføjelsen af noget Tweave Durastretch nogle steder.

Rent design mæssigt, så ligner det lidt at Arcteryx LEAF Assault Pant AR og Crye Precision G3 Combat Pants har haft sex og det her var, hvad der kom ud af det.

Overall designmæssigt, så ligner det et par Arcteryx LEAF Assault AR pants, men med nogle Tweave Durastretch paneler sat ind fra Cryes G3 Combat Pants og det virker faktisk meget godt.

Under bælte linien og over baglommerne, er der et Tweave Durastretch panel, samt et panel i skridtet og lige i den øverste del af knæpude lommerne.

Skridtet med Tweave Durastretch
Tweave Durastretch på øverste del af knæpude lommen

Forarbejdningen er flot og med forstærkede syninger, hvor der er brug for det.

En ting jeg bemærkede med det samme, jeg tog dem på var, at taljen var lige et par cm højere på MLV bukserne end Arc’s Assault Pants AR. Nu har jeg gået i Arc’s i nogle måneder og nogle gange har den lave talje givet mig hold i ryggen. Ja ja, jeg kan godt høre alle jeres kommentarer om, at jeg er en gammel nar osv og det har da sikkert noget med det at gøre, kroppen bliver jo slidt med tiden. Men efter at have gået i MLV bukserne konstant siden jeg fik dem, har jeg ikke oplevet det. Måske det indbyggede stræk i livet omkring taljen og de Tweave Durastretch paneler har noget med det at gøre også? Jeg er i hvert fald fan af hvordan de her bukser føles at have på og det piner mig egentligt lidt at indrømme, at de er meget mere behagelige at have på end de meget mere dyre Arcteryx bukser, men det er de altså.

Frontlommerne er rummelige, men med en lidt mere snævert skåret åbning, end både Arc og Cryes bukser.

MLV buksernes højde i taljen. Str Medium Regular. Fingeren på toppen af hoftebenets øverste punkt
Crye Precision G3 Field Pants Str. 34R, Fingeren på hoftebenets øverste punkt.
Arcteryx LEAF Assault Pant AR, Str Medium. Fingeren på hoftebenets øverste punkt.

Som i kan se er der forskel imellem de 3 par, med Arcteryx Assault Pant AR, som den med det laveste punkt. Sjovt nok, så sidder mine gamle Arcteryx Talos bukser højere.

Arcterys LEAF Talos pants, Str Medium, Fingeren på hoftebenets højeste punkt.

Bæltet, som de anbefaler at bruge i bukserne er Tardigrade Tactical Low Profile Belt. Jeg har prøvet nogle forskellige bælter af og fundet ud af at Tardigrades bælte, samt Orion Defence’s inder bælte fra et Gunfighter belt er et godt match. Jeg prøvede også det inderbælte fra pistolsættet fra Safariland til P320 og det passer også fint. Da jeg så prøvede at montere mit Arcteryx LEAF H150 bælte, så fandt jeg ud af at det ikke passede i bæltestropperne. Det kan godt vold mokkes ind, men det sidder ubehagelig og folder bæltet omkring stropperne. Inderbæltet fra TYR Brokos setuppet, kan også fint bruges, men cobra spændet skal afmonteres i den ene ende for at kunne flette bæltet igennem stropperne.

I hver side på hoften er der indsyet et lille webbing øje, så man igen kan sikre noget udrustning med noget snor.

Modificeret Tardigrade Tactical bælte
Orion Defence Gunfighter inder bælte
Safariland velcro inder bælte fra P320 pistolsættet.
Arcteryx H150 bælte
TYR Brokos rigger bæltet.

Lårlommerne har jeg skrevet lidt om, men generelt, så er de samme snit som på Arcs Assault AR, med et par tilføjelser, de to inderlommer og så har de ændret placeringen af webbing loops til montering af sikrings snor, igen til en bedre placering end på Arc’s bukser.

Lommerne til knæpuder er, som på Arcteryx kampbukser, tiltænkt at man har enten bløde knæpuder eller knæpuder med en hård skal indeni bukserne. De stikkes i fra bunden udenpå bukserne og åbningen er lidt stram, hvis man skal have noget med en hård skal ind i dem. Snittet på dem er tydeligt tiltænkt et par Arcteryx LEAF Combat Knee Pad og de passer også perfekt i med åbningen til remmene i den helt rigtige placering.

Man kan diskutere om knæpuder skal være udenpå eller inden i bukserne hele dagen lang, men hvis de skal være inden i, så må man forvente hurtigere slitage af stoffet udenpå knæpude lommerne. Crye løser det ved at have to forskellige slags bukser, Combat Pants med skallen stikkende ud igennem en åbning i knæpude lommen og så have et par separate bukser til interne knæpuder. Arcteryx har forsøgt at løse det problem ved at indsætte et stykke webbing ned på fronten af knæet, men desværre ser det sådan ud efter nogen tids brug.

Men i det mindste er der ikke huller på knæet.

Acrteryx LEAF Combat Knee Pad
Alta Altaflex Knee pads
Arcteryx til venstre og Alta til højre i billedet i lommerne.

Altas knæbeskyttere en en sej kamp at få ind i de lommer, men det går og der er masser af plads inden i til dem, åbningen de skal igennem for at komme derind er lidt snæver.

Man kan selvfølgeligt også bare bære dem udenpå bukserne, hvis man vil have ens bukser skal vare længere.

Jeg har prøvet lidt forskelligt i dem, også de skum puder, som er i Arcs Assault AR pants, og jeg foretrækker Crye Precision’s Airflex Field pads i dem.

Med hensyn til det panel af Tweave Durastretch, som er på toppen af knæpude lommerne, så mener jeg ikke det har en reel betydning, i hvert fald ikke med de typer knæbeskyttere, som jeg har afprøvet i dem, men det er cool nok, jeg har ikke alle typer, som findes derude.

Afslutningen af buksebenene ved støvlerne har både elastisk velcro flap og en rem med trykknapper til at gøre fast i snørebåndene, for at være sikker på at bukserne ikke render op over støvle skaftet.

Jeg har ikke nævnt baglommerne på røven endnu og det er fordi jeg ikke har benyttet mig af sådanne i årevis. Jeg gider ikke sidde ned på noget i de lommer. Men de er der, hvis man har brug for dem.

Overall vil jeg sige at MLV Tactical har ramt det rigtigt godt med hvad et par kampbukser i dag skal indeholde. Der er et par ting, såsom de inderlommer i lårlommerne, som er lidt kiksede og at knæet nok ikke er så holdbart som andre producenters løsning, men udover de to ting, har jeg svært ved ikke at være helt vild med dem.

Komforten er der ikke noget at komme efter, stoffet og pasformen er lige i øjet efter min mening.

Jeg har tænkt mig at tage kontakt til dem og give dem de input, jeg også har givet her og så foreslå, at de laver dem i sort, ranger green, sand og navy blå også. Jeg kan i hvert fald sagtens se mig købe flere par i andre farver til civilt brug.

Tilføjet: 12-04-2021 kl 2255:

Efter at have været i kontakt med MLV Aps, så er jeg blevet informeret om at de regner med at lancere dem i Ranger Green og Sort senere på året.

Det var så enden på mit førstehånds indtryk af MLV LW SR Field Pants, så forvent at se nogle Arcteryx bukser ryge til salg på grejsiderne på Facebook på et tidspunkt.

Hvis de falder fra hinanden indenfor et års tid, eller bliver slidt igennem på røven pga for meget kontorstol, så opdaterer jeg indlægget.

MLV Uniform – LW Field Shirt – Førstehånds indtryk 2021

Efter et signifikant vægttab, har jeg skiftet mange af mine selvindkøbte uniforms dele ud til mindre størrelser og nye ting har også fundet vej ind i skabet.

Jeg havde egentligt i lang tid jagtet en Arcteryx LEAF Recce Shirt AR, deres sommer kampjakke, til at færdiggøre resten af min Arcteryx LEAF Assault AR uniform, men da den var udgået fra deres 2021 kollektion, havde jeg egentligt opgivet at finde en ny i min nye størrelse, så jeg begyndte at kigge rundt på hvad der ellers var på markedet.

Da jeg var i gang med at bestille en ny Magpul IPhone case på Inf-Wear’s side, så jeg, at MLV lige havde udgivet en ny udgave/kollektion af deres kampuniform. Jo nærmere jeg kiggede på den, jo mere interesseret blev jeg.

Det var tydeligt for mig, at de havde hentet inspiration fra både Arcteryx og Crye Precision til deres design, men der var også nogle detaljer jeg genkendte fra andre producenter, feks. 5.11 Tactical.

Så i første omgang bestilte jeg så deres LW Field Shirt, som er en et-lags sommer kampjakke og fik den for lidt over en måneds tid siden og har brugt den på arbejdet lige siden.

Efter et par ugers tid bestilte jeg også deres LW SR Pants, som er deres kampbukser. I første omgang fik jeg ved en fejl tilsendt et par Medium Long i stedet for de Medium Regular jeg havde bestilt. Et hurtigt opkald til Inf-Wear og en returporto blanket blev mailet til mig og efter påsken modtog jeg så den rigtige størrelse og jeg har gået i dem lige siden da også hjemme. Et indlæg om dem kommer en af de følgende dage.

Da jeg i første omgang modtog jakken og egentligt blev ganske positivt overrasket, spurgte jeg på Tactical Facebook siden, om der var nogle, som lå inde med de high-end producenter som Arcteryx og Crye Precision’s udgaver af sommer kampjakke typen og om de var villige til at låne dem til mig, så jeg kunne lave en sammenligning med dem vs. MLV uniforms jakken. Der var flere læsere, som meldte ind og jeg fik et par stykker mere fra andre mærker også, så der var et godt sammenlignings grundlag. Jeg takker alle, som var villige til at stole på mig og låne mig deres jakker.

Så det jeg tænkte, med de her blog indlæg, er at beskrive de to uniformsdele og give mine indtryk, positive som negative, så i andre, som forbrugere, kan gå ud og lave et informeret køb, hvis i skulle have lyst til det.

Jeg er opmærksom på og det bør alle være, at mange normalt har et behov for at forsvare deres køb og det er et reelt psykologisk fænomen (Choice-supportive bias eller post-purchase rationalization) men jeg håber, at kunne redegøre sagligt via nogle punkter på design, funktioner og materialer, så jeg ikke virker partisk med producenten og ligner en ynkelig instagram “influencer” (Paid shill) Jeg har selv betalt for det.

————-

Inf-Wear-s beskrivelse:

MLV – LW Field Shirt, MultiCam Reference: 10098

Light Weight Field Shirt fra MLV Tactical.

Design:

Let og behagelig, nIR, og no melt/no drip Field Shirt. 

Danish Military Design and Development

Funktioner:
– Designet til at være kompatibelt med bære udrustning.
– Hybrid-krave, giver mulighed for at bære kraven være åben som en almindelig skorte eller lukket til beskyttelse imod vind og vejr.
– Tildækket forreste knapper, der muliggør ventilation og ingen fejllukning.
– Knaplukning ved manchetter og underarm.
– Formskåret facon og formskårede ærmer.
– Forstærket med dobbelt lag stof på albuer.
– Udvidelige brystlommer.
– En indvendig brystlomme til kort, telefon eller andre genstande.
– Albue lommer til bløde albuebeskyttere.
– Lavprofil skulderlommer med lynlås og velcro til afmærkning.
– Central placeret flap til rang afmærkning (Dansk) med velcrolukning.
– Velcro patch til navneskilt på højre bryst.

Materialer:
183 g Ripstop MultiCam af nylon/bomuld, nIR-kompatibel

Farve: MultiCam

———

Der er et par ting i beskrivelsen, som ikke hænger sammen med virkeligheden.

MLV jakken har ikke dobbelt lag stof på albuerne og der er ikke albuelommer til bløde albue beskyttere. Til garnisions brug er det ikke et problem, men da den hedder Field Shirt, så burde der være dobbelt lag stof på albuerne og lommer til bløde albuebeskyttere. Tilgengæld er de nemmere at folde op og sidder bedre end den udleverede sommer jakke.

Der er heller ikke knaplukning ved manchetterne, der er velcro i stedet. Dette er ikke umiddelbart negativt. Efter at have brugt jakken i en måneds tid, syntes jeg, at velcro er en bedre løsning. Hvis man f.eks går med et stort ur på håndleddet er det muligt at justere mere fint med velcro end med faste knapper. Men det er en fejlbeskrivelse fra websitet til virkeligheden.

Tilføjelse 12-04-2021 kl 2243:

Efter at have været i kontakt med MLV Aps, så er deres produktbeskrivelser blevet opdateret, da der åbentbart er blevet copy pastet fra en ældre generation af uniformen.

Nå det var så umiddelbart den diskrepans imellem beskrivelsen og virkeligheden der er.

Jakken er let og behagelig, lettere i stoffet end Arcteryx LEAF, Crye Precision G3, Platatac og US Army’s multicam uniforms jakke. Det tætteste jeg kan sammenligne det med er det stof materiale, som SOD Gear fra Italien laver deres bukser i. Super behageligt. Jeg har haft sådan et par bukser i 11 år nu i olivengrøn og det er de mest behagelige nylon/bomulds bukser jeg nogensinde har haft på. Om det så er ligeså holdbart, som de andre producenters tøj, er noget jeg ikke kan sige noget om på nuværende tidspunkt, men jeg har min tvivl om det vil holde ligeså godt, som feks en Arcteryx LEAF Recce Shirt AR fra et rent slide igennem perspektiv.

Designet er tydeligt tiltænkt danske forhold med rang flap på brystet og velcro til navneskilt. Hvis man er den type, som ikke bruger navneskilt på sin jakke fordi man skal være hemmelig nemmelig, så er velcroen også multicam, så man ikke render rundt med et stykke sandfarvet tomt velcro felt på brystet. En lækkerheds detalje, som også gør sig gældende ved alle steder hvor velcro er synlig på jakken, der er det multicam velcro.

Kraven kan flippes op og holdes på plads via velcro, så den kan beskytte halsen imod skrabe sår, når man bærer TYR vest eller M/96 Basis eller gevær remmen.

Når man strækker armene ud i skydestilling med enten gevær eller pistol, så forbliver jakke ærmet omkring håndleddet og ikke som på den udleverede sommerjakke, hvor den trækker sig halvvejs oppe af underarmen, som om den har en dødsangst overfor ens handsker.

Der er også lavet ekspansions folder på hver side af skulderen bagpå for bedre bevægelsesfrihed.

Bagpå svejer den også lettere ned over røven og der er ingen justering i livet, hvilket jeg ser som et plus, fremfor de jakker som har det. Airflow hjælper med at køle kroppen og snoretræk eller elastik i livet er kun ud fra et “se pæn” ud perspektiv til parade eller garnisions brug. Stop nu det pis.

Der er ingen udluftnings huller eller airflow paneler ved armhulen, hvilket er lidt ærgerligt, når nu selv den udleverede sommer jakke har formået at have et par huller der.

Jakken lukkes foran med knapper, der er ingen lynlås. Jeg er fan af knapper til en sommer jakke, da det giver bedre ventilations muligheder.

Knapperne er af den type, som kaldes “Slotted Buttons”, altså at de er fastgjort til tøjet, med en webbing rem i stedet for sytråd. I modsætning til den udleverede jakke, så er MLV jakkens knapper rigtigt syet på, uden den der latterlige lange webbing rem som vi alle er godt og grundigt trætte af. På MLV jakken er de store, større og nemmere end Arcteryx’s at åbne og lukke. Noget jeg har sat pris på, nu jeg har gået med en brækket hånd i gibs i en måneds tid.

De eneste lynlåse der er på jakken, sidder på lommerne på overarmene. Det er grønne YKK lynlåse, med et stykke nylon snor i og krympeflex til at holde styr på enderne. Ganske som på Arc’s Recce Shirt AR…Ja, jeg kommer til at nævne den flere gange, fordi de to jakker er meget ens på mange punkter.

For at tage lommerne på armene også, så er de lavprofil i forhold til den udleverede sommerjakke og endda også Crye’s G3 lommer. De ligner til forveksling Arc’s lommer. Den eneste forskel er egentligt, at inden i lommerne på MLV’s jakke, så er den række af webbing loops til at fastgøre sikrings snor til udrustning placeret bedre end på Arc’s udgave. Man stikker ikke en finger ind i de loops, når man stikker hånden ind i lommen, som jeg kan gøre på Arc’s jakke. Arc’s jakke har dog en simpel, men snedig, metode til at fastholde lynlåsen i lukket stand, som ikke findes på MLV jakken.

De to lommer på brystet er med velcro flap og har en ekspansions fold på den yderste side af brystet. Der er plads til skrive redskaber og en lille Rite-in-the-rain note blokke, den lidt større note blok er der lige akkurat ikke plads til.

Bag den venstre brystlomme er en indstikslommer, a’la en napoleon lomme. Her er designet klart taget fra en 5.11 Tactical skjorte. De skjorter har jeg benyttet i mange år i Irak og den brystlomme var et af de bedste design punkter på den skjorte, så virkeligt godt indarbejdet i denne jakke. Der er plads til ret meget i den lomme, kort, note blokke etc. så længe det er fladt og det er klart den lomme jeg benytter mest på jakken.

Sløringsmønsteret er Multicam, men virker en anelse mørkere overall i forhold til det vi har udleveret. Jeg ved ikke om det er stoffets sammensætning, som gør det eller det er bare den nyeste farve udgave af mønsteret. I hvert fald er det originalt mønster, da jeg har sammenlignet selve mønsteret imellem udleveret og denne og fundet sammenfald flere steder.

MLV Jakke og Arcteryx LEAF Assault AR bukser.

Overall er mit indtryk at MLV Tactical har ramt nogenlunde rigtigt i forhold til hvad en sommer kampjakke skal være, lige med undtagelse af manglende albue beskyttelse.

De har formået at tage nogle af de bedste design punkter fra andre producenter og sågar forbedret på nogle af dem. Hvis jeg skulle komme med et forslag udover klagen med albue beskyttelse, så ville jeg have vinklet brystlommerne, så åbningen peger ud af, således at når man har TYR vest på, så kan højre hånd række ind i højre brystlomme og komme direkte til og vice versa på venstre side. Men det er nok for ukonventionelt i nogles øjne.

Nu har jeg så formået at få fat i en ny Arcteryx LEAF Recce Shirt AR, siden jeg købte MLV LW Field Shirt og hvis jeg skal være helt ærlig, så vinder MLV faktisk over den i forhold til hvad jeg tager på på arbejdet, primært fordi der allerede er rang flap og velcro til navneskilt, men også fordi den er mere behagelig i stoffet. Folk der kender mig, ved ellers godt jeg er total dead bird fan.

Det skal dog siges, at da jeg pakkede MLV jakken ud af posen, fandt jeg mange løse tråde omkring på jakken og et enkelt sted på en af knapperne på fronten, hvor den syning som holder en knap, hang lidt i den ene side. Ikke at knappen var ved at falde af, men måske med tiden kunne det være syningen gik op, men indtil videre ingen problem.

Jeg smed den også i vaskemaskinen efter den første dag for at se hvordan farverne og stoffet holdt og om den eventuelt krympede. Farverne og stoffet holdt, knapperne forblev på og krympningen var minimal, hvis der overhovedet var nogen.

Så dette er enden på mit førstehånds indtryk af MLV LW Field Shirt. Hvis den falder fra hinanden ved almindelig garnisions brug indenfor et års tid, skal jeg nok opdatere indlægget.

Jeg arbejder videre på et indlæg om bukserne nu.

Elcan SpecterDR 1-4x

Billedet fra FMI’s opslag
https://www.facebook.com/FMI/posts/2686435938245117

Som de fleste af jer nok har set på Facebook, så har FMI nu officielt meldt ud, at der indkøbes nye optiske sigtemidler til afløsning af de gamle Elcan C79 optiske sigter.

Jeg stødte første gang på Elcan SpecterDR 1-4x sigtet i Irak omkring 06-07, da jeg så en flok US SF gutter, hvor det var monteret på deres FN SCAR geværer. Senere i 07-08, var der en kollega i firmaet, som havde et på sin M4 karabin og det var første gang jeg fik lidt hands on pille rode rage tid på det.

Umiddelbart var jeg skeptisk, da mine erfaringer med den første generation af Elcan C79 ikke var positiv. Mange folk i KMP opdagede, at den ikke holdt indskydningen og montagerne raslede fra hinanden og justerings skruerne poppede ud af montagen. Montagerne blev senere hen opgraderet med en fjeder og de værste problemer forsvandt og det var vist sig at være et stabilt sigte med god klarhed i glasset.

Yderligere var den SpecterDR monteret med ARMS throw lever montage, som heller ikke havde et godt ry på det tidspunkt. Joken fra en Delta gut (Som nu arbejder for Magpul) på lightfighter.net var: “A.R.M.S. Mounts: helping terrorists walk away unscathed since 1980.”

Personligt havde jeg brugt en ARMS throw lever mount på min Aimpoint i flere år og aldrig haft problemer. Men, det var jo kun en enkelt personlig erfaring, det lod til at statistikken var imod deres montager.

Anyway, mit umiddelbare indtryk af Elcan SpecterDR 1-4X dengang var, hvis det virkede, hvis montagerne holdt, hvis indskydningen holdt, hvis der ikke var skiftende træffepunkt, når man skiftede imellem 1-4x, så var det det ultimative sigte til infanterister og det har egentligt ikke ændret sig siden, på trods af, at der er kommet en hel del nye sigter til siden.

Problemet med optiske sigter med fast forstørrelse, som Elcan C79, eller for rødpunkt sigter er, at de kun er 50% løsninger. Det er enten fuld forstørrelse eller ingen forstørrelse.

Forstørrelse giver bedre PID på længere afstande, men man er langsommere til at komme til skud på korte afstande og man skal være i den korrekte øjeafstand for at kunne se ordentligt og ramme ordentligt igennem optikken.

Rødpunkt sigter er lynhurtige på kortere afstande, ikke påvirket af øjeafstand til optikken, men hvis du ikke kan se om en person har et våben, på grund af afstanden og Rules of Engagement påskriver dette, så er det ikke det bedste heller.

Det var derfor man begyndte at lave 3-4x forstørrelses optik til Aimpoints og EO-Techs, for at få det bedste ud af dem på alle distancer og samme grund til at LVPO’s (Low Power Variable Optics) begyndte at blive populære.

Jeg har personligt været fan af en Aimpoint med en 3x forstørrelse kombination til mit brug og op til i dag, var det også det jeg ville bruge fremfor en Elcan C79 eller en anden optik med fast forstørrelse.

Aimpoint Comp M2 i ARMS mount med Aimpoint 3x i Aimpoint Twist mount på min M4 med 10.5″ pibe i Irak.

Men jeg har også brugt en LVPO dernede.

Zeiss Varipoint 1-4x i Larue montage på min M4 med 14.5″ pibe i Irak.

I slutningen af Maj 2019, snakkede jeg med sagsbehandleren for GV og LMG optik ved Faggruppe Kamp og han sagde, at han var i gang med at teste optiske sigtemidler og jeg kunne kigge forbi, for at se hvordan det foregik. Jeg havde flere gange tryglet om at komme med ud og skyde med dem, men det hang ikke sammen mht mit vagtplan.

Jeg havde på daværende tidspunkt i et par år vidst, at der var kig på nyt optisk sigte og hvilke kandidater de kiggede på. Han havde en god samling af optik, som han afprøvede diverse ting med. En egentligt bred brugerafprøvning ved enheder af alle modeller var der ikke tale om. Grunden var, som jeg forstod det, at andre NATO lande havde allerede udført de standard tests, som der er foreskrevet. Der var ingen grund til at gøre det hele om en gang til, bare for Prins Knud. Men der var nogle tests, som skulle udføres, som ikke var en del af de normale procedurer.

For eksempel, om det kan holde til at sidde på et LMG låg, som bliver smækket voldsomt i mange hundrede gange, uden at påvirke indskydningen. Jeg fik æren af at gøre det et par hundrede gange, fordi han selv var blevet træt at det, efter flere gange end jeg fik taget.

En anden ting var, om montagerne kunne klare at blive taget af og på i sandet saltvand i vandkanten mange hundrede gange.

Jeg kan nævne et par af de forskellige optiske sigter, som jeg så på bænken. Elcan C79, Elcan SpecterDR, Trijicon TA01, Browe Combat Optic og vist nok en Kahles og et par andre jeg ikke lige på stående fod husker nærmere om.

Vi tævede også på siderne og justerings tårnene på dem alle, med en gummihammer, imens de var spændt op og der blev skrevet evt forskydninger af sigtekorset ned.

Til dette havde han en smart monterings bænk fra Zeiss, som kunne måle meget små afvigelser fra gang til gang.

Til slut stod Elcan SpecterDR med de bedste tal, som jeg husker det.

Der er sikkert nogen, som vil påpege at USMC har valgt Trijicon VCOG 1-8x, som deres nye Squad Common Optic og det er smart at have stor forstørrelse og mulighed for at justere i hele spektrummet fra 1-8x, imod Elcan SpecterDR’s faste 1-4x, hvor man enten er på 1 eller 4x forstørrelse. Personligt mener jeg ikke at det er et reelt problem, da man som regel skifter fra ingen forstørrelse til helt i bund på de sigter. Jeg har skudt lidt IPSC Rifle et par gange tilbage i 2000-2003 og ingen af de skytter jeg så, brugte andet end at skrue dem helt den ene eller anden vej og her er SpecterDR’s måde at gøre det på hurtigere end at skulle op og skrue rundt om kroppen på optikken.

Infanteristen lever i en 300 meter verden. Som et generelt infanteri optisk sigte middel, bør man nok også tage i mente, at størstedelen af ens skudafstande er under 300 meter. Det er svært i normalt forekommende terræn at se meget længere, når man ligger på navlen i en stilling og medregner levende hegn og andre barrierer.

Specifikke danske ønsker:

Der var tale om på et tidspunkt at få lagt Primary Arms ACSS trådkors ind i dem, men det blev vist for dyrt for FMI, så jeg vil ikke her prøve at komme med et bud på hvordan det endelige trådkors kommer til at se ud. Men det er kalibreret til M/10 piben og M60E6 piben.

Palen til at skifte fra 1 til 4x bliver lavet så den stikker ud på begge sider, nok for at tilgodese venstrehåndede skytter.

Magpul FDE Gen II – som er IR-reflective, som nyeste version af TLL, er farven de cerakotes med.

Bedre justerings knap følelse til trådkors belysning

Rail ovenpå til at montere termisk.

Ingen alternative sigtemidler ovenpå, da Nordmænnerne havde dårlig erfaring med dem.

Flip til side optik dæksler.

Killflash og polariserings filter (Vist nok kun til MG versionerne)

Og sikkert et par ting mere jeg ikke lige kan huske på stående fod.

Men alt i alt, så tror jeg stadigt, at som et generelt infanteri optisk sigtemiddel, så er det stadigt det ultimative sigte på markedet.

Er det så en 100% løsning? Altså et sigte, som kan gøre både ekstrem kort og middel distance perfekt?

Nej, på 1x skal man stadigt være på den korrekte øjenafstand for ikke at have skygger i optikken, men det kan man jo tørtræne sig ud af.

Jeg vil sige det er en 95% løsning og mon ikke det er godt nok? Det er jo ikke gidselbefrielse infanteri soldater gør mest i.

Hvis i vil se noget mere detaljeret om det generelle Elcan SpecterDR sigte, så er der masser af videoer på youtube, det er bare at søge.