Elcan SpecterDR 1-4x

Udgivet den af
2
Billedet fra FMI’s opslag
https://www.facebook.com/FMI/posts/2686435938245117

Som de fleste af jer nok har set på Facebook, så har FMI nu officielt meldt ud, at der indkøbes nye optiske sigtemidler til afløsning af de gamle Elcan C79 optiske sigter.

Jeg stødte første gang på Elcan SpecterDR 1-4x sigtet i Irak omkring 06-07, da jeg så en flok US SF gutter, hvor det var monteret på deres FN SCAR geværer. Senere i 07-08, var der en kollega i firmaet, som havde et på sin M4 karabin og det var første gang jeg fik lidt hands on pille rode rage tid på det.

Umiddelbart var jeg skeptisk, da mine erfaringer med den første generation af Elcan C79 ikke var positiv. Mange folk i KMP opdagede, at den ikke holdt indskydningen og montagerne raslede fra hinanden og justerings skruerne poppede ud af montagen. Montagerne blev senere hen opgraderet med en fjeder og de værste problemer forsvandt og det var vist sig at være et stabilt sigte med god klarhed i glasset.

Yderligere var den SpecterDR monteret med ARMS throw lever montage, som heller ikke havde et godt ry på det tidspunkt. Joken fra en Delta gut (Som nu arbejder for Magpul) på lightfighter.net var: “A.R.M.S. Mounts: helping terrorists walk away unscathed since 1980.”

Personligt havde jeg brugt en ARMS throw lever mount på min Aimpoint i flere år og aldrig haft problemer. Men, det var jo kun en enkelt personlig erfaring, det lod til at statistikken var imod deres montager.

Anyway, mit umiddelbare indtryk af Elcan SpecterDR 1-4X dengang var, hvis det virkede, hvis montagerne holdt, hvis indskydningen holdt, hvis der ikke var skiftende træffepunkt, når man skiftede imellem 1-4x, så var det det ultimative sigte til infanterister og det har egentligt ikke ændret sig siden, på trods af, at der er kommet en hel del nye sigter til siden.

Problemet med optiske sigter med fast forstørrelse, som Elcan C79, eller for rødpunkt sigter er, at de kun er 50% løsninger. Det er enten fuld forstørrelse eller ingen forstørrelse.

Forstørrelse giver bedre PID på længere afstande, men man er langsommere til at komme til skud på korte afstande og man skal være i den korrekte øjeafstand for at kunne se ordentligt og ramme ordentligt igennem optikken.

Rødpunkt sigter er lynhurtige på kortere afstande, ikke påvirket af øjeafstand til optikken, men hvis du ikke kan se om en person har et våben, på grund af afstanden og Rules of Engagement påskriver dette, så er det ikke det bedste heller.

Det var derfor man begyndte at lave 3-4x forstørrelses optik til Aimpoints og EO-Techs, for at få det bedste ud af dem på alle distancer og samme grund til at LVPO’s (Low Power Variable Optics) begyndte at blive populære.

Jeg har personligt været fan af en Aimpoint med en 3x forstørrelse kombination til mit brug og op til i dag, var det også det jeg ville bruge fremfor en Elcan C79 eller en anden optik med fast forstørrelse.

Aimpoint Comp M2 i ARMS mount med Aimpoint 3x i Aimpoint Twist mount på min M4 med 10.5″ pibe i Irak.

Men jeg har også brugt en LVPO dernede.

Zeiss Varipoint 1-4x i Larue montage på min M4 med 14.5″ pibe i Irak.

I slutningen af Maj 2019, snakkede jeg med sagsbehandleren for GV og LMG optik ved Faggruppe Kamp og han sagde, at han var i gang med at teste optiske sigtemidler og jeg kunne kigge forbi, for at se hvordan det foregik. Jeg havde flere gange tryglet om at komme med ud og skyde med dem, men det hang ikke sammen mht mit vagtplan.

Jeg havde på daværende tidspunkt i et par år vidst, at der var kig på nyt optisk sigte og hvilke kandidater de kiggede på. Han havde en god samling af optik, som han afprøvede diverse ting med. En egentligt bred brugerafprøvning ved enheder af alle modeller var der ikke tale om. Grunden var, som jeg forstod det, at andre NATO lande havde allerede udført de standard tests, som der er foreskrevet. Der var ingen grund til at gøre det hele om en gang til, bare for Prins Knud. Men der var nogle tests, som skulle udføres, som ikke var en del af de normale procedurer.

For eksempel, om det kan holde til at sidde på et LMG låg, som bliver smækket voldsomt i mange hundrede gange, uden at påvirke indskydningen. Jeg fik æren af at gøre det et par hundrede gange, fordi han selv var blevet træt at det, efter flere gange end jeg fik taget.

En anden ting var, om montagerne kunne klare at blive taget af og på i sandet saltvand i vandkanten mange hundrede gange.

Jeg kan nævne et par af de forskellige optiske sigter, som jeg så på bænken. Elcan C79, Elcan SpecterDR, Trijicon TA01, Browe Combat Optic og vist nok en Kahles og et par andre jeg ikke lige på stående fod husker nærmere om.

Vi tævede også på siderne og justerings tårnene på dem alle, med en gummihammer, imens de var spændt op og der blev skrevet evt forskydninger af sigtekorset ned.

Til dette havde han en smart monterings bænk fra Zeiss, som kunne måle meget små afvigelser fra gang til gang.

Til slut stod Elcan SpecterDR med de bedste tal, som jeg husker det.

Der er sikkert nogen, som vil påpege at USMC har valgt Trijicon VCOG 1-8x, som deres nye Squad Common Optic og det er smart at have stor forstørrelse og mulighed for at justere i hele spektrummet fra 1-8x, imod Elcan SpecterDR’s faste 1-4x, hvor man enten er på 1 eller 4x forstørrelse. Personligt mener jeg ikke at det er et reelt problem, da man som regel skifter fra ingen forstørrelse til helt i bund på de sigter. Jeg har skudt lidt IPSC Rifle et par gange tilbage i 2000-2003 og ingen af de skytter jeg så, brugte andet end at skrue dem helt den ene eller anden vej og her er SpecterDR’s måde at gøre det på hurtigere end at skulle op og skrue rundt om kroppen på optikken.

Infanteristen lever i en 300 meter verden. Som et generelt infanteri optisk sigte middel, bør man nok også tage i mente, at størstedelen af ens skudafstande er under 300 meter. Det er svært i normalt forekommende terræn at se meget længere, når man ligger på navlen i en stilling og medregner levende hegn og andre barrierer.

Specifikke danske ønsker:

Der var tale om på et tidspunkt at få lagt Primary Arms ACSS trådkors ind i dem, men det blev vist for dyrt for FMI, så jeg vil ikke her prøve at komme med et bud på hvordan det endelige trådkors kommer til at se ud. Men det er kalibreret til M/10 piben og M60E6 piben.

Palen til at skifte fra 1 til 4x bliver lavet så den stikker ud på begge sider, nok for at tilgodese venstrehåndede skytter.

Magpul FDE Gen II – som er IR-reflective, som nyeste version af TLL, er farven de cerakotes med.

Bedre justerings knap følelse til trådkors belysning

Rail ovenpå til at montere termisk.

Ingen alternative sigtemidler ovenpå, da Nordmænnerne havde dårlig erfaring med dem.

Flip til side optik dæksler.

Killflash og polariserings filter (Vist nok kun til MG versionerne)

Og sikkert et par ting mere jeg ikke lige kan huske på stående fod.

Men alt i alt, så tror jeg stadigt, at som et generelt infanteri optisk sigtemiddel, så er det stadigt det ultimative sigte på markedet.

Er det så en 100% løsning? Altså et sigte, som kan gøre både ekstrem kort og middel distance perfekt?

Nej, på 1x skal man stadigt være på den korrekte øjenafstand for ikke at have skygger i optikken, men det kan man jo tørtræne sig ud af.

Jeg vil sige det er en 95% løsning og mon ikke det er godt nok? Det er jo ikke gidselbefrielse infanteri soldater gør mest i.

Hvis i vil se noget mere detaljeret om det generelle Elcan SpecterDR sigte, så er der masser af videoer på youtube, det er bare at søge.

Min påklædning til koldt vådt vejr

Udgivet den af
5

Tænkte jeg ville dele mine erfaringer på dette område.

Det har nu groft set regnet uafbrudt i et halvt års tid nu.

Jeg ejer ingen bil mere og kører motorcykel hele året rundt og har gjort det de sidste 3 år. Jeg har 30 km på arbejde, så jeg har kørt en del i regn og stormfuldt vejr de sidste par måneder og jeg har endnu ikke frosset eller været gennemblødt, når jeg kom frem og ja, jeg kører som regel i uniform til og fra arbejdet.

For nogle år siden tog jeg en beslutning om, at jeg aldrig ville være kold og våd igen. Desværre er det ikke altid helt lykkedes at leve op til det, men kun fordi jeg nogle gange har været tvunget til at bruge visse udleverede uniformsdele.

Jeg opgav sådan set den udleverede kampuniform om vinteren for mange år siden. Bomuld er ikke godt, når det er koldt og vådt.

Sommer uniformen bruger jeg, så snart vejret tillader det, men den alm. kampuniform bruger jeg kun, hvis det er strengt nødvendigt.

Ok, jeg render ikke rundt ude i terrænet og kaster mig ned i alt muligt lort med mit grej på mere, men det har jeg nu gjort i tilpas mange år, så tag det her for hvad det er.

Underbeklædning:

Tættest på huden er som regel noget merino. Enten det udleverede Aclima eller noget tyndere fra Devold eller det udleverede sandfarvede korte undertøj. Det kender i, så ingen billeder her.

Mellembeklædning/isolerende lag:

Arcteryx LEAF Atom LT Jacket

Min mellembeklædning er 90% af tiden en Arcteryx LEAF Atom LT jakke i Crocodile farven.

Det er nok et af de mest alsidige og brugbare stykker tøj, jeg nogensinde har investeret i. Da der ikke er hætte på den, så passer den ind under alle jakker jeg normalt bruger, uden man ender med at ligne Quasimodo.

Den er tilpas tynd, til at man ikke overopheder og siderne på kroppen af den, er strækfleece, så den ånder fænomenalt. Jeg bruger den både indenfor, som udenfor.

Den har jeg nu haft i 3 år og den holder nok et års tid endnu, så er det Coreloft isolering færdig.

Så jeg er på udkig efter en afløser til den og har kigget lidt på Helikon-Tex Wolfhound. Jeg kender en, som har den i Camogrom sløring, som passer til Multicam. Han er glad for den og den har samme type stræk ved håndleddene som Atom LT.

Helikon-Tex benytter Climashield isolering, som Arcteryx LEAF i deres nye generation af jakker også er gået over til og prisen er omkring halvdelen af Arc LEAF, så det tæller også lidt.

Snugpak Sleeka:

For de dage, hvor jeg er en ynkelig lille frostknude, eller der er 0 til -8 grader, så har jeg en tykkere dynejakke fra Snugpak.

Jeg har faktisk 2 af de Snugpak Sleeka jakker. En i grøn, som jeg købte i 2001 i en Engelsk NAAFI store i Kosovo. Så den er 19 år gammel nu og den holder stadigt…19 år efter.

Den reddede mit liv i vinteren 2001-2002 på en bjergtop i Kosovo, hvor vi lå i nogle dage i bivuak og legede skjult observation imod et objekt og det begyndte at fryse og sne den første aften og holdt ved. I min ufattelige visdom havde jeg kun taget den tynde balkan jakke med som yderpåklådning, da vejret indtil da havde været godt. Hvis jeg ikke havde haft den Sleeka jakke med, havde jeg været miserabel hele tiden.

For et par år siden, købte jeg så en i Multicam også, bare for at være med på moden.

Med hensyn til pris/kvalitet ratio er Snugpak Sleeka et fantastisk produkt.

Eneste punkt på den, som trækker lidt ned, er afslutningen ved håndleddene.

Jeg har svært ved at retfærdiggøre overfor mig selv at investere i en Arcteryx LEAF Cold WX jakke til 3.500kr-4.500kr, eller en Carinthia MIG etellerandet, når min gamle grønne Sleeka fra 2001 stadigt holder og koster ca. 600-700kr fra ny.

Men hvis jeg vandt i Lotto, så stod den på fuld LEAF setup. Man er vel en Gucci grejluder 😉

De to Snugpak Sleeka jakker jeg har, er i strørrelse XL. Jeg kunne nok passe ind i en L, men med en XL, kan jeg tage den ude over kampjakke og vest og lukke den og holde varmen.

Jeg brugte dette i Kosovo, hvor man kunne stå i flere timer på et checkpoint om natten om vinteren for at holde varmen. I Irak om vinteren, hvor man stod i et tårn og observerede.

Som Infanterist, at have sådan en isolerende jakke i sin lille rygsæk og tage den på udover, når man har taget et objekt og går i venteposition, før man skal videre er guld værd. Det kan man bare ikke med den lorte fiberpels der er udleveret.

Yderpåklædning/Skal lag:

Det udleverede regntøj, når det regner.

Desværre går det nok ikke at bruge mit Arcteryx LEAF Alpha sæt i Crocodile farven til tjenesten i Lejren og jeg kan ikke retfærdiggøre at betale prisen for det i Multicam, som de vil have for det i PX-Shop.

For et par år siden lavede jeg et opslag og en video om, hvordan man bedst behandlede sit udleverede regntøj eller Gore-Tex generelt.

Men jeg må erkende, at efter jeg havde vasket og genimprægneret regnjakken 3 gange henover efteråret og begyndelsen af december, så gav jeg op og tog ned for at få det byttet på depotet. Jeg sang en klagesang for depotarbejderen og hun forbarmede sig over mig og gav mig et nyt sæt.

Sidste Søndag, 16 Februar 2020, tilbragte jeg dagen ude ved Selager Lade i Oksbøl terrænet, da det stormede og regnede, som om det var en syndflod kombineret med den ondeste Oksbølsky i mands minde.

Regnjakken holdt vandet ude fra overkroppen, men underarmene var våde. Det kan jeg leve med, da det kommer på alle jakker, når man bevæger sig, så kryber vandet op af armene. For at forhindre det i at ske, bør der nok være en gummimanchet, som på en tørdragt og det er nok ikke praktisk.

Regnbukserne har jeg opgivet at få til at holde vand ude. Der er simpelthen lavet for mange indstikshuller, så man kan komme ind til sine kampbukser indenunder, til at de kan holde vand ude. På trods af, at jeg havde et par helt nye regnbukser på, så havde jeg våde ben indenfor en halv times tid. Ord kan ikke beskrive, hvor meget jeg hader designet på de udleverede regnbukser.

Min kollega, som også var der, havde ikke imprægneret sit regntøj og hans Buffalo Shirt indenunder regnjakken var blevet våd igennem regnjakken. Hans kampbukser var også blevet gennemblødte under regnbukserne.

VertX Smock

Strækbart vindtæt åndbart softshell materiale, holder til lette byger, men ikke mere end det.

Hætten har jeg fået den lokale Thai sweatshop syerske til at sy fast. Generelt er kvaliteten af syningerne på denne jakke af tvivlsom karakter og jeg har også fået hende til at fastgøre flere af knapperne. Men der er gridfleece foring i lommerne og hætten til at holde varmen med. Masser af lommer og ventilations muligheder under armene gør denne jakke til en god forår/efterårs jakke.

Arcteryx LEAF Combat Jacket

Når det ikke regner eller det kun er mindre byger, så bruger jeg en Arcteryx LEAF Combat Jacket 90% af tiden. Let strækbart softshell materiale, som ånder og holder vinden ude og let regn. Den er ligeså brugbar med bare en T-Shirt indenunder når vejret er mildere. Ventilations muligheder via lynlåse under armene.

Det bringer os til bukser.

Crye Precision G3 All Weather Field Pants

Om forår, efterår og vinter, benytter jeg Crye Precision G3 All Weather Field Pants, med interne knæpuder for at holde mine knæ varme, når jeg kører frem og tilbage på arbejdet på MC.

De er lavet af noget strækbart softshell materiale og varmere og ånder bedre end de udleverede kampbukser.

Når de bliver våde, tørrer de også hurtigere end de udleverede.

De er dyre, men de er det værd. Fik dem stærkt nedsat for 5 år siden fra USA, fortrød jeg ikke købte flere par dengang.

Arcteryx LEAF Combat Jacket og Atom LT jakke kombineret med Crye Precision G3 All Weather Field Pants er mit daglige go-to påklædning når det ikke er 15+ grader og ned til lidt under 0 grader.

Så den røde tråd her er strækbart softshell materiale, som yderpåklædning, når det ikke er døgnregn, merino og fiber jakke til isolering, Goretex som yderlag til lortevejr.

Lad os se hvad den Nordic Combat Uniform afprøvning ender med.

Jeg har store håb til, at det lykkedes at finde frem til noget, som virker effektivt og er tidssvarende med hensyn til at benytte forskellige lag i forhold til opgaven og ikke bare ende med 7 lag på lag af dårlige materialer, for at være halv våd og rystende af kulde.

Støvle vedligeholdelse

Udgivet den af
Svar

Fandt en video fra Trekitt, hvor de viser hvordan man bedst vedligeholder ens støvler både udvendig og indvendig.

Specielt er det vigtigt med støvler med vandtæt membran som Gore-Tex, som mange af de udleverede støvler i dag har, at få renset selve membranen inde i støvlen.

Hvis man ikke gør det, så fyldes porerne i membranen med stoffer fra ens fodsved og kan dermed ikke ånde mere og ens fødder bliver våde. Mange tror så fejlagtigt, at deres støvler er utætte og Gore-Tex membranen er slidt.

Personligt har jeg aldrig overvejet at rense mine støvler indvendigt og har tidligere tænkt at mine støvlers membran var slidt og støvlerne utætte efter et års tid, hvor det måske nok bare var manglende vask af membranen, som gjorde at ens fodsved ikke kunne komme ud igennem den, der gjorde fødderne klamme.

Så jeg har lært noget nyt og derfor deler jeg lige den her video med jer.

Brillesvin brillesvin

Udgivet den af

Hinke hinke colabund, du har briller, du er dum. Ha ha ha !

Åh den sang har vi moret os meget med igennem årene i 4/III JDR til at mobbe alle de ungkonser, som brugte briller.

Realiteterne er dog, at mange af os gamle tosser, trods dårlige odds, er kommet op i en alder, hvor vi selv er begyndt at have brug for lidt syns korrigering. *Bummer*

For mig selv begyndte det for et par år siden, hvor jeg til en kontrolskydning med pistol M49 (Neuhausen) spredte mine skud helt atypisk på 25 meter.

Jeg har aldrig været en superskytte på pistol, set i forhold til mit ego 🙂 , men med lidt træning er jeg nogenlunde hæderlig, vil jeg mene. Jeg kunne uden problemer skyde 95-97 point ud af 100 på den gamle K6 Vagtskydning, med flere sekunder i overskud på tidskravet, når jeg var færdig og B- Niveau on any given day.

Ved denne K6 kontrolskydning i 2017, kunne jeg efter de 5 første skud se, at den var helt galt.

Jeg er højrehåndet, så skyder med højre hånd, men jeg er venstre øje dominant. Dette har jeg dog trænet mig ud af for mange år siden, så jeg har altid skudt med højre øje på sigtemidlerne.

Efter de første 5 skud prøvede jeg at kigge på skiven med henholdsvis højre og venstre øje lukket. Skiven stod klarest med venstre øje.

For satan da!!

Næste 5 skuds serie prøvede jeg så at skyde med højre hånd og venstre øje.

Meget bedre samling. Halvering af omkredsen på de 5 sidste skud.

Bestod K6. Alt godt bortset fra synet på mit højre øje.

Så jeg gik til en optiker og fik lavet en sysntest og ganske rigtigt, mit højre øje havde ringere syn end mit venstre.

Jeg var pludseligt på vej til selv at være en af dem jeg havde været med til at håne i årevis, et brillesvin…

Jeg tog et kig igennem mine rødpunktsigter på mine 2 private pistoler og ganske rigtigt, den røde prik var ikke rund mere, men splittet op i flere dele.

Shit, fuck, lort!

Nu var jeg tvunget til at blive et brillesvin.

Fast forward et par år og jeg har, on and off, brugt briller i dagligdagen og til IPSC skydning i civilt regi.

Nu siger sikkerhedsbestemmelserne i Forsvaret, at man skal skyde med sikkerheds udrustning anlagt og det indbefatter handsker og sikkerheds briller med fragmentations beskyttelse.

Jeg har, de sidste par år, siden jeg fik briller, for det meste kun brugt mine synskorrigerende civile briller. Det samme har mine kollegaer. Det nytter jo ikke noget at stå på en skydebane til en kontrol skydning og ikke kunne se skiven eller sigtemidlerne klart, men overholde sikkerhedsbestemmelserne og være “blind”

Jeg fandt for nyligt ud af, at Forsvaret betaler for synskorrigerende indlæg til fragbriller.

Halløj!

Så jeg spurgte på min private FB profil om hvordan man fik fat i sådan noget?

Gå til din forsyner og få en rekvisition og så i Synoptik og få lavet dem.

Medbring dine briller og indsats.

Fedt!

Men så gik der jo taktik i det…

Jeg har jo Oakley M-Frames og har brugt dem eksklusivt siden midt-90’erne, med opgradering når nye modeller var udkommet. Man kan jo ligesågodt se godt ud, hvis man alligevel skal dø på en eller andet himmelfarts kommando. (Udtalt på tysk, lyder det bedre)

Jeg havde, på daværende tidspunkt udleveret et par fragbriller fra Revision. Der var også ESS Crossbow tilgængeligt. Disse 2 modeller er vist omkring 10 år gamle i systemet.

Der er nye fragbriller fra Wiley X på vej ind i systemet, men da jeg gik på depotet i slut November var de ikke til udlevering endnu. På trods af at de papirer jeg havde set, så skulle de havde været indført i 2 kvartal 2019. Depotet i Oksbøl sagde December engang.

Men utålmodig som jeg er, spurgte jeg om de ikke havde de ESS briller med styrke indsats tilbehøret? (I had a cunning plan)

Det havde de, men kun hvis jeg skulle have styrke indsats. Jeg fremviste rekvisitionen og fik brillerne med RX-tilbehør.

ESS er ejet af Oakley og deres styrke indsatser er identiske og kan skiftes imellem de 2 mærker…. Men alligevel ikke med helt ens effekt fandt jeg ud af.

Anyway, jeg fik byttet mine Revision briller til ESS Crossbow med styrke indsats tilbehøret.

Sjovt nok, i ugen efter jeg havde spurgt om dette emne på min private FB profil om denne ESS/Oakley sammenhæng og kom ned på depotet for at få dem udleveret, så havde der været ret mange og spørge efter lige netop ESS brillen, sagde depot folkene. Citat: “Den sidste uge har der været mange og spørge efter ESS brillen specifikt”

Det var alligevel lidt sjovt. Der må være mange brillesvin, som følger mig 😜

Men det er måske lidt sigende for informations niveauet i Hæren. Jeg vidste, at man kunne få skærmbriller betalt, hvis ens job indbefattede at glo på en skærm, men vidste ikke noget ud over dette. Jeg har jo aldrig været et brillesvin.

Anyway, jeg fik, tidligere på året, et par af de Wiley X Vapor briller, som var med i testen og har brugt dem i lidt over et halvt års tid.

De er ok, bedre og lettere end både ESS Crossbow og Revision brillerne. Styrke indsatsten kom med i sættet jeg fik, sammen med klar, mørkt og “orange” skærme og en pals kompatibel taske foret med noget soft fleece agtigt stof og en antidug vådserviet.

Men værende en fashion conscious grej luder som jeg er, var dette ikke brillen jeg valgte at få lavet min styrke indsats til.

Til alle andre som ikke er grejludere og Oakley tilhængere, vent med at få lavet jeres styrke indsatser til Wiley X Vapor brillerne er på jeres depot.

Hvorfor så det?

I bestemmelserne er der nogle krav til overholdelse af nogle specifikke fragmentations ratings.

Oakley overholder disse krav, så alle deres Standard Issue briller, som M-Frames 2.0, 3.0 og Alpha overholder disse (Samt alle de andre i deres SI sortiment)

Men!!!!

Som jeg har fundet ud af, efter jeg fik mine styrke indsatser tilbage fra Synoptik i fredags, så passer disse forskelligt fra ESS til Oakley’s.

Synsfeltet igennem styrke indsatsen er anderledes.

På ESS Crossbow kigger jeg igennem den nederste 1/3 del af glasset men på mine M-Frames Alpha kigger jeg igennem midten af glasset.

Dette er vigtigt, da næse stykket på begge briller skal skiftes ud med det, som hører til RX insert tilbehøret, som kommer med ESS brillen. Der er seperat ESS og Oakley i samme tilbehørspose i sættet fra depotet. Disse næsestykker kan ikke tilpasses dit hovede. De er faste.

Jeg var heldig, at mine Oakley M-Frame Alpha’s (Som jeg havde tænkt mig at bruge istedetfor de udleverede alligevel) passede med det glidende overgang Synoptik mente jeg skulle have, på trods af at jeg havde brillerne med ind til Synoptik i Varde, så ville de ikke se på hverken brillen eller instruktionerne som fulgte med, som havde instruktioner til hvordan brillerne skulle sidde og hvordan glasset skulle skæres.

Så for alle jer andre, som har brug for styrke indsats til fragbrillerne, vent indtil Wiley X Vapor (Til SRS) er på depotet, fordi næsestykket derpå er justerbart.

Se billeder.

ESS Crossbow:

Midt til nederste 1/3 del af glasset, midt i den glidende overgang, alt sløret i sysnfeltet.

Oakley M-Frame Alpha:

Midt af glasset, over den glidende overgang.

Kan se klart på distance og i den nederste del af glasset ting tæt på, som f.eks. mit ur på armen.

Wiley X Vapor L:

Justerbart næsestykke gør at man kan justere brillen så synsfeltet er hvor det skal være.

Nu er der ikke noget styrke korrigerende glas i ESS eller Wiley X brillerne på billederne, men billederne giver et godt billede af at justerbare næse stykker giver mere fleksibilitet og er grunden til at man nok bør vente indtil Wiley X er på depotet, før man får lavet sine styrke indsatser og vil være fremtidssikret, hvis man smadrer eller ridser sine fragbriller.

For os fashion conscious krigere, som hænger til Oakley M-Frames, sørg for at optikeren ser på dig med dine Oakley M-Frames og styrke indsats monteret på, før de laver målingen og glidende overgang i indsatsen.

Skulle jeg gøre det om, vidende det jeg ved nu, så havde jeg valgt at gøre det i de Wiley X Vapor RX Inserts jeg fik givet.

Så tænk lige over det, før i farer ud og får lavet styrkeindsats på Statens regning til jeres fragbriller.

RX tilbehøret til Oakley/ESS kan købes på nettet hvis i har brug for det og depotet ikke har det eller ikke vil udlevere det, fordi i har Revision Sawfly udleveret, men har privat indkøbt Oakleys, fordi de er mere cool (Og det er de)

Hele dette indlæg har fået mig til at tænke lidt over vores eget indtryk af os selv. Men det er vel ok at være lidt forfængelig med, om man ser godt ud i sit grej, ikke?

Det sidste billede ens famile får af en, er vel på rampen af en PMV eller en Heli, inden man dør, så det er vel ok, at man gerne vil se godt ud på sit sidste billede, ikke?

Links:

Authorized Protective Eyewear List (APEL®)

Current as of 2 July 2019

Qualified Products List (QPL) is a list of manufacturers who have had their products examined and tested and who have satisfied all applicable qualification requirements for that product. The QPL for eyewear protection is the Authorized Protective Eyewear List (APEL®). The following eyewear meet Army standards for ballistic protection.

https://www.peosoldier.army.mil/equipment/eyewear/

At følge denne er nok ikke helt galt i byen.

Alle briller på denne liste opfylder kravet jvf Forsvarets bestemmelser til fragmentations ratings.

Tilføjet 14 2325 A Dec 2019

Her et par billeder af det sæt fra afprøvningen jeg fik stukket i hånden:

P320 Sluttest B-Niveau Pistol

Udgivet den af
Svar

Man er aldrig bedre end sit sidste skud.

Fik mulighed for at skyde B-Niveau sluttesten i dag med SIG P320 for første gang.

Den er også blevet ændret siden jeg prøvede den første gang i April 2018 med SIG P210 (Neuhausen)

Da det kom lidt som lyn fra en klar himmel, at jeg fik mulighed for at skyde den, har jeg ikke noget video af det.

Måske jeg kan få det fixet til en anden gang.

Der er flere skud i den nu. 140 imod 125 sidst.

Derfor er point kravet til bestået også rykket op til 210 ud af 280 mulige.

De første 4 skydninger på listen er skudt på første skive, som så blev skiftet ud med 3 stk til den sidste serie.

Resultatet blev 225 point.

Ikke imponerende, men bestået.

God weekend!

Nyt uniformssystem rygter

Udgivet den af
2

Så er de 4 forskellige prækvalificerede producenters uniforms systemer udleveret til testfasen.

Som en kollega sagde: “Det ligner jo sådan noget rigtigt outdoor tøj. Utroligt, at det har taget Forsvaret så mange år, at finde ud af, at vi rent faktisk opholder os meget ude i naturen.”

Da jeg så havde grint lidt af det, begyndte jeg at kigge lidt nærmere på de billeder, som der var udgivet på henholdsvis FMI’s side og på “Krigerens” artikel.

FMI skriver selv, at dette store projekt har tiltrukket de helt store spillere på markedet i uniformer. Så er det store spørgsmål jo så hvem de er?

Jeg har bemærket nogle ligheder med eksisterende producenters kollektioner af tøj, som naturligvis kan være passet lidt til, så de passer til militært brug. Jeg knytter et par kommentarer til hver enkelt af de viste 4 kollektioner.

NCU 1:


Bukserne på NCU 1 ligner noget fra Norrøna Finnskogen kollektionen. Jakkerne ser ud til at kunne udvides i brystregionen hvis man har patter. Godt for kvinderne og os godt polstrede mænd 🙂

Opdatering: Eller også er det en måde at tilgå sin udrustning på platecarrier under jakken eller ventilere. Interesant.

——

NCU 2:

NCU 2: Interessant med en asymmetrisk lynlås ved halsen og hætten på jakken. Desværre lader det til at hætterne kan tages af og der er en masse velcro overlapning. Lynlåsene til brystlommerne helt inde ved midten af jakken. Nej, ikke fan. Lårlommerne på bukserne på NCU 2 er jeg ikke fan af. Hvis man putter meget i dem og det sidder foran på låret, så bliver det træls at gå med og ligge ned på jorden med. Men jeg kan godt se hvorfor de var nødt til at lave dem sådan, da der sidder en lynlås på siden af benet.

——

NCU 3:

Hele snittet på uniformen NCU 3 og knapperne, lommerne og hætten ligner noget fra Arcteryx LEAF kollektionen. Personligt havde jeg gerne set brystlommernes åbning vende ud af, som på den gamle Paraclete SOF BDU istedetfor, men de er flade og skråvendte i det mindste. Krigeren har et billede af en kvinde med en skaljakke på og hætten oppe. Det ligner også til forveksling Arcteryx design.

—–

NCU 4:

NCU 4 er så lidt jokeren, jeg har virkeligt ingen ide om hvem producenten kunne være. Knæpuderne i lige den version, syntes jeg ikke jeg har set før. Det jeg gerne ville se var at lynlåsene på brystet, var ude i siden istedetfor inde imod midten ved lynlåsen. At komme ind i sådanne lommer er noget møg med en platecarrier på.

Generelle observationer:

Hætter ser ud til at kunne lynes af. Ikke fan. Faste hætter er bedre. Tilgengæld lader de til at være dejligt store.

Det lader til at der ihvertfald er kampskjorter med, det kan man se på de billeder “Krigeren” har lagt op. Lur mig om de ikke ligner Arcteryx…

Bukserne lader alle til at have plads til knæpuder, enten internt eller semi-eksternt. Alle bukserne er designet til at gå helt ned over støvlerne. Det bliver de, som går meget op i parader og bukser stikket ned i støvlerne, nok ikke fan af. Men jeg er fan.

Brystlommer på jakker: Hvis man ikke kan komme til disse brystlommer, når man har sin TYR platecarrier på, hvad er så meningen med at have dem? Er det en kampuniform eller er det en uniform, som skal se pæn ud hjemme i garnision? NCU 3 er den kollektion, ud fra de frigivne billeder og lidt spekulation, som er den eneste som forsøger at takle dette problem. Dets lommer er vinklede. I mine øjne bare den forkerte vej. Paraclete lavede for ca 20 år siden denne udgave af en tynd kampjakke til brug under en platecarrier. Rigtigt vinklede lommer.

Paraclete SOF BDU:

Bemærk at lommerne på denne Paraclete SOF BDU er vendt udad, så man kan komme til indholdet i lommerne fra siden, når man har sin platecarrier på. Stadigt det bedste design, hvis man ikke har en kampskjorte på, altså.

Opdatering: NCU 1 forsøger muligvis også at løse problemet via de lynlåse på siderne af brystregionen. Interessant.

Siden hen er kampskjorterne så kommet til og måske er en tynd kampjakke i dag ikke så relevant i en ørken eller et tempereret klima, hvor man bærer beskyttelsesvest hele tiden. Men i en jungle, hvor man ikke bærer beskyttelsesvest, fordi man ville overophede, så ville den være relevant og til garnisions brug om sommeren naturligvis.

Så måske NCU 3 (*host* Arcteryx LEAF *host host*) alligevel har ramt plet.

“Vi gør op med lag på lag-principet” – Æh nej. I gør op med et forældet tøjsystem, hvor man skulle have 7-8 lag på, af materialer som var uegnede, for at holde varmen, når det rigtigt blev koldt. Producenterne benytter sig alle af lag på lag princippet. Men det er den rigtige måde at lave sine lag på lag-system på, med de rigtige materialer, så de kan tilpasses til hvilke opgaver eller vejrlig man kan komme ud for.

Nu er det så tid til at slippe rygterne løs.

Opdatering: Crye Precision ER med iblandt de 4 test kandidater.

Jeg har hørt Arcteryx, Carinthia, Fjellraven, Norrøna, Crye Precision, Outdoor Research og Patagonia nævnt, som værende iblandt de 4.

Rygter fra Rygters Bureau vil vide at det drejer sig specifikt om de første 4 jeg nævnte. Jeg kender ikke svaret, da jeg ikke har set andet end de frigivne billeder og vil derfor ikke være påståelig og sige, at dette er korrekt, men det er rygterne.

Arcteryx, fordi det ligner til forveksling noget fra deres LEAF kollektion.

Carinthia, fordi vi allerede har nogle af deres produkter, så de er nok prækvalificeret.

Norrøna og Fjellraven fordi de er nordiske firmaer som lave knaldgodt outdoor tøj.

Tag det for hvad det er, rygter på en fredag aften, godt spædet til med god fransk og belgisk øl.

Hvis nogle af jer har noget konkret, så send det endeligt til mig, jeg er altid nysgerrig.

God weekend!

Links til FMI’s oprindelige indlæg:

http://www.fmi.dk/nyheder/Pages/Nytnordiskkampuniformsprojekterg%C3%A5etinditestfasen.aspx

H&K Taktisk Medicin + Steele Foundation ITG4

Udgivet den af
Svar

H&K Tactical Medicine kurset forgik i San Diego, Californien.

Jeg landede i Los Angeles efter det var blevet mørkt og fik fat i en lejebil. Derefter satte jeg kursen imod syd i retning af San Diego.

Jeg fandt et skummelt, men billigt motel i Chula Vista og fik et værelse og gik i seng.

Næste morgen var det så imod San Diego Politiets trænings center, som lå oppe i noget bakket terræn i nærheden af et stort fængsel.

Kurset var beregnet på personer, som skulle ind i den taktiske verden og virke som udvidede førstehjælpere, medics eller læger.

Et kursus, som jeg havde udtænkt, kunne give mig en værdi standard, som en evt. rekrutterings agent kunne sige god for.

Det er lidt en ukendt størrelse at sige, man er uddannet fri sygehjælper i det danske forsvar, så det var min bagtanke med at tage dette kursus.

Alt i alt var det et ok kursus, men jeg følte egentligt ikke jeg lærte noget nyt. Jeg havde forinden i foråret været på et Taktisk Medicin kursus og noget PHTLS i Forsvaret, som blev afholdt i Oksbøl.

Det var i hvert fald ligeså godt, som det de havde sat op i USA.

Det eneste jeg rigtigt lærte var, at hvis man opdagede, at man var i gang med at storme et Methamfetamin laboratorium, så skulle man skynde sig ud, fordi hele lortet kunne springe i luften og luften var giftig. Breaking Bad var endnu ikke kommet ud på dette tidspunkt.

Baglæns ud igen, hvis man så sådan noget.

Der var en del skydning også, samt noget indtrængning og rumkamp for SWAT hold, som størstedelen af de folk på kurset ville få brug for, da de enten var eller blev medics på et sådant hold. Eller allerede var på et hold og skulle være den designerede medic fremover. Så der var folk fra alle mulige hjørner af den amerikanske politi og de føderale enheder også.

Masser af FX rumkamp

Jeg mødte på kurset også nogle folk, som jeg havde snakket lidt sammen med på internettet, på et forum for ligesindede krigere og vi tog i byen og så seværdigheder i San Diegos natteliv om aftenen.

En af dem var læge og den anden var Physicians Assistant og de skulle til Irak i løbet af året med den amerikanske hær, så de sugede alt til sig med våben og skydning, som de kunne.

Læge som skulle til Irak senere

En anden var SWAT gut fra Santa Fe og da vi lige skulle forbi mit motel på et tidspunkt, spurgte han, hvordan jeg turde bo sådan et sted?

Jeg spurgte, hvad han mente med det?

Han fortalte så, at der var bande grafitti overalt og hvad de forskellige tegn, som var malet på stakittet, som omgav motellet betød og hvilke bander de tilhørte. Motellet havde åbenbart en klar tilknytning til en af de værste bander.

Den næste morgen og fremover, sørgede jeg for at intet af mit taktiske grej var synligt, når jeg bar tasker og tøj ind og ud af mit værelse til bilen.

Tøsen i receptionen var dog rimelig sød og smilende, da jeg checkede ud senere på ugen.

Der var også Keith, en SEAL fra Seal Team 3, som holdt til i Coronado ved San Diego, som jeg kom godt ud af det med.

Keith på skydelinien

Da han en regnfuld dag på skydebanen, så min udleverede regnjakke M/96 fra Forsvaret, som jeg havde taget med derover, så spurgte han om han ikke lige måtte se den. Jeg tog den af og gav den til ham.

Han bogstaveligt talt rev den ud af mine hænder og holdt den ind til brystet og sagde at den jakke ville jeg aldrig få tilbage. Den ville han have, koste hvad det ville.

Jeg spurgte, hvad han havde at bytte med.

Han åbnede bagsmækken på hans pick up og sagde, tag hvad du vil have. Jeg så en masse godt grej der, blandt andet en helt ny beskyttelsesvest af mærket Eagle CIRAS, i farven Ranger Green, som jeg rørte lidt ved.

Den ville han dog ikke gå af med, han havde lige hentet den nede på basen i Coronado tidligere om morgenen og det var den nye SOCOM standard udleverede beskyttelsesvest og han ville nok få lidt ballade, hvis han allerede om aftenen manglede den.

Men så tog jeg hans hjelm istedetfor, en model Gallet TC-2000, som sad noget bedre på hovedet end den vi havde udleveret i Forsvaret gjorde. Den havde han haft med i Afghanistan på Operation Enduring Freedom i 2001-2002 ved Task Force Kabar hvor også danske Jægere og Frømænd var med.

Han var lidt øm over at skulle af med den, men sådan var tingene nu engang. Da jeg kom hjem, måtte jeg selv betale erstatningen for regnjakken, som var omkring 900kr, sådan kan det jo gå.

Efter endt kursus dag, tog han mig med ned til Tactical Assault Gear’s forretning, som lå i Coronado, da han mente jeg skulle møde hans makker, Chris Osman.

Gruppefoto med nogle af de andre kursister.

The Steele Foundation – International Training Group – Executive Protection Agent Course

Efter en uge i San Diego, fløj jeg til San Francisco til The Steele Foundation International Training Group, livvagtskursus. Det varede i alt 12 dage og omhandlede alt, hvad man kunne forestille sig en livvagt grundlæggende skulle kunne.

Man kan altid putte mere og mere på og gentage ting, men jeg syntes det meste var rigtigt godt dækket ind her på dette kursus.

Det foregik på Alameda County PoliceTraining Center og vi boede på et hotel i nærheden.

Jeg blev indkvarteret med en gammel Navy Corpsman, en Corpsman er i bund og grund en meget udvidet førstehjælper fra det amerikanske søværn, som blev afgivet til Marinekorpset til kampopgaver.

Instruktørerne der havde lang erfaring indenfor jobbet og chef instruktøren var headhuntet fra US Armys livvagt skole i Fort Leavenworth og var ham, som havde lavet kursus beskrivelsen og havde lavet livvagts manualen for US Army skolen.

De andre instruktører havde alle en solid baggrund indefor personbeskyttlse, med klienter som f.eks Bill Gates, Henry Kissinger, Haitis tidligere Præsident Aristide og mange andre.

Et par af dem havde været i Irak, som livvagter for blandt andet Steele Foundation og Triple Canopy.

Det var nok det mest professionelle og gennemførte kursus jeg havde oplevet på dette tidspunkt. Lange dage, der som regel blev afsluttet med en tur på Hooters med alle elever og instruktører.

Kørselsdelen som var på kurset var fantastisk. Alt foregik i både dagslys og mørke, angreb med paintball på ruderne, for at simulere splinteret glas.

FX øvelser med UTM ammunition indgik regelmæssigt. Computer simulationer, hvor man kørte i deres politibil simulator, blandet med AI biler og instruktørerne som jagtede os, hvis de så nogle mistænkelige biler kører rundt.

Der blev smadret nogle udlejningsbiler ved en øvelse om aftenen, det røg vist bare på forsikringen.

Efter 10 dage var der en 2 døgns praktisk øvelse, hvor vi havde nogle klienter, som vi skulle passe på og servicere i alle mulige og umulige situationer. Det var spændende, lærerigt, hårdt arbejde, stressende og sjovt. Det hele udgik i centrum af San Francisco.

På et tidpunkt skal en gut ved navn Matt og jeg så eskortere 2 kvinder rundt i downtown San Francisco og de går selvfølgeligt ind i en Victoria Secrets forretning for at se om de kan hylle os ud af den. På et tidspunkt siger Matt så køligt til dem, at det havde han allerede prøvet med en rigmands 16 årige pige han skulle passe på. Hun prøvede dog alt muligt frækt undertøj på dengang og poserede for ham og spurgte om hans mening. Så med mindre de havde tænkt sig at gøre det for ham, så havde han allerede klaret sådan en situation. De forlod butikken og vi fulgte ind i et stort butikscenter.

Der blev det interessant. Lige pludseligt, var der et større livvagts team som også kom derind. De var på en reel opgave og de var alle asiater. Vi hilste pænt på hinanden. Når man ved hvad man skal kigge efter, er livvagtshold utroligt nemme at udpege, hvis man ikke gør meget for at skjule det.

Derefter var de sidste 2 dage ren skydning, kun pistol, både på almindelig skydebane og fra kørende bil, handlebaner og mørke skydning også.

Vi sluttede af med US Department of State’s kvalifikationsskydning for livvagter. Jeg skød maximum point og var godt tilfreds med det. Nå ja, det gjorde ca. 80% af de andre jo også. Den var ikke så svær.

Det bedste ved kurset var, at jeg mødte nogle folk, som senere ville sige god for mig, da der skulle bruges folk til et job i Irak.

Efter kurset var overstået, var min tid på civil uddannelse i USA også overstået. Så jeg tog flyveren hjem til Danmark. Dette var midt i November 2004.

SIG P320 – Statusskydning demonstration

Udgivet den af
Svar

En af ændringerne til uddannelsen, som jeg skrev om tidligere er, at 50 skuds testen er udgået.

Der er istedet indført en Statusskydning, som kan bruges til at evaluere skytternes niveau.

Denne er baseret på den gamle 50 Skuds test, med nogle få ændringer.

Ligeledes er A1 scoringszonen (Hjerte regionen) udvidet til også at omfatte hals og hoved regionen, som tidligere var benævnt A0.

Se billedet

Her til morgen, Onsdag 30 Okt 2019, skød jeg så statusskydningen og filmede det.

Den blev skudt koldt, det vil sige jeg ikke havde skudt i dag, før jeg gik i gang med statusskydningen. Så får man nemligt et mere retvisende billede, end hvis man slutter af med at skyde den, efter en hel dag på skydebanen.

Jeg har lagt hele seancen op, inklusiv tilbage meldingen fra Skydelederen bagefter, for at være så ærlig som mulig.

Hvis jeg skal lave lidt selv kritik, så er det primære problem, at jeg ikke udnytter partiderne godt nok, til at få taget et perfekt aftræk, fordi der er tid nok til det.