Foranlediget af at Oksbøl Militær Idræt ikke havde flere T-Shirts til brug, da jeg skulle til et DMI Stævne har jeg siddet og rodet lidt med nogle designs til tryk på T-shirt eller andet sjovt som en musemåtte eller kaffekrus eller Flexfit Cap.
Ideen var en 5E skive med trådkorset fra SpecterDR sigtet på ryggen og så med OMI Skydning på fronten.
Så jeg fik en til at hjælpe mig med lidt grafisk hjælp og så hev jeg den første T-shirt hjem med designet på. Jeg udelod 5E skivens “Hoodie lomme” i designet.
Premium T-shirtens farve var angivet til Khaki, men den var mere ovre i oliven grøn brun-agtig og trykket var alt for dæmpet på den farve.
Spreadshop er en print-on-demand udbyder, hvilket betyder, at man leverer grafik designet og så trykker de produkterne efterhånden som ordrer kommer ind og det bliver sendt fra Tyskland. Så jeg ligger ikke inde med et lager og kundeservice/reklamationer foregår hos dem.
Jeg bestilte nogle vareprøver hjem på en anden T-shirt, deres almindelige Herre T-shirt, kvalitet, som egenligt er en lækker blød 100% bomulds T-shirt fra Gildan i sandfarvet, som passer fint i farven som undertrøje til uniformen og et hvidt kaffekrus med 5E skiven og trådkorset.
Den ene var Gevær C8IURV4 med alm Elcan og laser, front greb og CTR kolben.
Den anden var Dysekanon Carl Gustav M4.
Størrelsesmæssigt vil jeg sige at de er true to size. Den brune med 5E skiven er en Medium og de sandfarvede er Large og det passer meget godt.
På shoppen er der nogle flere designs blandt andet C8IURV4 med SpecterDR, lys laser, magpul AFG osv
Screenshot
Og mulighed for at få 5E skiven og SpecterDR trådkorset hver for sig eller sammenlagt.
Screenshot
Der er IKKE noget Tacticaldk branding eller noget selvpromoverende på tingene og man kan vist også personligt designe et produkt med ekstra ting som tekst på front, bag, ærmer som f.eks et flag på ærmet eller kalde tal etc.
Som sagt, jeg lavede egentligt det her til mig selv, da jeg ikke troede ikke andre havde interesse i sådan noget.
Men det lader til at et par andre også syntes det var cool nok, så jeg besluttede mig for at offentliggøre shoppen op i dag, da der samtidigt er 20% rabat som kører fra 21-26 sept.
Der kommer flere designs efterhånden som jeg får bearbejdet lidt billeder og lært at bruge et grafik program lidt bedre.
I forbindelse med en træningsdag til det, nu igen, aflyste DMI Mesterskab i Skydning, som skulle være afholdt i Haderslev 13.-14. September, fik jeg mulighed for at skyde sluttesten til SRS 233 VÅB III B-Niveau Gevær.
Til DMI Mesterskabet var jeg tilmeldt i Militær GV klassen, som indeholdte Mærkeskydning, Pulsskydning og Nærkampskydning, samt tilmeldt i et par andre skydediscipliner på pistol. Så denne sluttest virkede som relevant træning og samtidigt at få set hvor jeg er, rent statusmæssigt, på gevær.
I modsætning til pistol skydning, som jeg dyrker privat, så var det flere år siden jeg sidst havde skudt med et gevær.
Det kan måske lyde lidt underligt, når man nu er soldat, men sådan forholder det sig nu engang. Pistolen er mit primære våben til dagligt.
Sidst jeg skød med gevær var for et par år siden, hvor jeg blev inviteret ud og skyde med Faggruppe Kamp /2. KAP for at afprøve en ny Vagtskydning og før dette var i 2016, hvor jeg skød 15 skud med en M/96 på 10m.
Jeg skal nok helt tilbage til 2008-2010, hvor jeg havde lidt kvalitetstid på gevær i forbindelse med mit arbejde i Irak. Al skydning jeg foretog under antipirateri arbejdet var ikke relevant.
Så mine forventninger var ikke for store i forhold til at bestå den fra starten af, når jeg kiggede på, hvad skydningen indeholdte. Partiderne på de sidste 2 skydninger så lidt stramme ud, syntes jeg.
Men det så spændende ud og jeg er med på en udfordring.
Jeg fik også mulighed for at benytte et Elcan SpecterDR sigte, da vi endnu har det gamle Elcan Optiske Sigte på vores geværer.
Det skulle selvfølgeligt skydes ind først og da det var overstået, skød jeg et par Bill Drills for lige at få gang i aftrækker fingeren og afprøve min skydestilling og rekylkontrol.
Indskudt på 100m
Jeg havde et par GoPro kameraer med, da video optagelser er et fantastisk værktøj til at se ens egne fejl. Så tænkte, at det også kunne være spændende for andre at se, hvordan Sluttesten til B-Niveau Gevær ser ud på nuværende tidspunkt. Jeg skriver på nuværende tidspunkt, da jeg har fået at vide, at de kører med en ny revideret udgave på Udvidet Skydeteknik kurset.
Men indtil den bliver udgivet, må i nøjes med den, som står i Læringsplanen for SRS 233 på nuværende tidspunkt.
Første skydning:
Simpel målskifte.
Efter at have gennemlæst proceduren endnu engang, kan jeg se at jeg gennemførte den forkert. Jeg skulle have startet på 8m og bevæget mig frem til 6m hvor man skulle stoppe og skyde. Skydning på vejen frem er tilladt. Min fejl ikke at have læst instruktionen ordentlig.
Som jeg fik at vide, inden jeg gik igang, var det en fordel at have en instruktør i udvidet skydeteknik med, når man gennemførte den sluttest 🤡
Jeg overskred partiden på den anden serie med 0.04 sek. Første gang man gør det, giver det en advarsel som følger skytten igennem resten af skydningen. Sker det mere end en gang, så fratrækkes de point som skydningen ville have givet.
Anden skydning:
Skydning under gang.
På videoen kan man se, at som skydningen skrider frem, bevæger jeg mig hurtigere tættere på 6 meter linien for at skyde de 4 skud på så kort afstand som muligt indenfor tiden. Jeg ved ikke om det er at “game” proceduren, men det skete nok mest fordi jeg var usikker og mangler rutine med gevær.
Jeg kommer også til at afgive et ekstra skud i en serie. Er faktisk ikke klar over hvad det medfører, eftersom jeg ikke overskred partiden. Men jeg vil tro det fratrækker max point (2) for en A-Zone træf.
Tredje skydning:
Skydning fra bevægelse
Så begynder hjulene at falde af 😃
Jeg får spildt en masse tid på at komme ned og skyde i den liggende stilling på grund af nogle dumme fejl fra min side. Det starter med at jeg ikke havde fået spændt hjelmen i nakken, så da jeg lagde mig ned røg den ned foran øjnene. Den skulle lige fjernes først så jeg kunne se hvad jeg skulle skyde på. Så missede jeg sikringen første gang og skulle lige finde den og afsikre.
Mine beskyttelsesbriller har næsepartiet til brug med “visuel retardering” indsats monteret på trods af, at jeg ikke har indsatserne i den dag. Dette næseparti skubber selve “glasset” på brillerne lidt længere frem. Så da jeg skyder det første skud med magasinstøtte (igen dårlig beslutning) rammer optikken brillerne og de skal lige på plads igen. (Jeg skifter herefter til et par andre Oakley SI solbriller) Det ender med at jeg overskrider partiden med 10 sek under den første serie. Totalt klovneshow 🤡 Jeg ærger mig faktisk lidt over, at jeg ikke fik sat Benny Hill musikken på den video, inden jeg uploadede den.
Anden serie går bedre og er faktisk den eneste serie i den skydning jeg består. De andre serier er overskredet på tid og den 4. Serie glemmer jeg at gå i knælende på 35 m og skyder de to skud stående der.
Med hensyn til den manglende eksplosivitet i mine fremløb, så er det også noget jeg har lagt mærke til i forbindelse med min IPSC skydning og jeg tror at det hænger sammen med, at jeg ubevidst forsøger at skåne mit venstre knæ, som blev sat forkert sammen efter et ret grimt motorcykel uheld i Thailand og har givet min en del problemer siden da. Jeg må prøve noget eksplosivitets træning.
Eller også er jeg bare ved at være gammel…Men ynkeligt ser det sgu ud 😀
Fjerde skydning:
Våbenbetjening
Jeg vælger bevidst at genlade fra fronten af min vest istedetfor fra magasin tasken på bæltet. Grunden hertil er, at jeg har mest erfaring med at gøre det på den måde. Rent “operativt” har jeg aldrig gået med en speed magasin taske, det er noget der er kommet frem i den tid jeg ikke har været i systemet (2005-2016), så jeg er mest komfortabel med at genlade fra vesten. Der er dog visse ulemper ved den metode, hvilket er hvorfor bælte metoden er den foretrukne måde at lave et kritisk magasin skifte i dag. Men jeg tænkte det skulle prøves af, da jeg tidligere (for 15-16 år siden) kunne gøre det lige så hurtigt som en som genladede fra en Redi-Mag, under 2 sek. Det kan jeg så altså ikke i dag 🤡
På anden serie kommer mit magasin forkert op til brønden. Jeg havde sat magasinet forkert i vesten da jeg gjorde klar. Det er simpelthen så meget en nybegynder fejl, at jeg er ret skuffet over det kunne ske. Din Grønne pik!!!
Nå, men det ender med, at jeg ikke formår at komme under partiden på nogle af de 5 serier i denne del af skydningen. I et par af serierne er jeg under 1 sekund fra partiden.
Jeg giver lidt selvkritik i videoen af min indtagelse af skydestilling, hvilket er reel nok ved nogle af serierne, men det er ganske simpelt den manglende rutine i hurtig våbenbetjening og genladningerne som æder tiden op.
Nå, men ikke nok med jeg dumpede sluttesten, jeg gjorde det spektakulært 🤣
Hvis man ikke kan grine af sig selv, så er man en sølle eksistens. Og jeg håber i også fik et lille grin ud af det.
Som jeg plejer at sige, man er aldrig bedre end sin sidste skydning og det her var ikke ret godt i mine øjne.
Med hensyn til selve testen, så syntes jeg egenligt at den er meget god. Der er bevægelse indlagt i alle skydningerne, selvom jeg overså det i den første. Og jeg havde selvfølgeligt også glemt alt om den “nye” måde at indtage liggende skydestilling på fra bevægelse og at komme op igen. Altsammen noget som skærer ned på tiden.
Jeg glæder mig til at se den nye reviderede udgave og håber jeg kan skyde den en dag og forhåbentlig gøre en bedre figur end det jeg viste denne dag.
Det er hvad det er og nu har jeg noget at arbejde på.
Blev afholdt igår 15. marts 2024 på Hanebjerg Skyttecenter.
Det var en bragende succes.
Der var 47 tilmeldte skytter til stævnet, hvilket var over al forventning.
Jeg er specielt glad for, at mit indledende blog indlæg her og efterfølgende skrivelse til DMI, ang indførelse af IPSC, den 18. Juni sidste år, blev mødt med velvilje og fik gang i processen.
DMI satte indledningsvis mig på som primus motor på projektet, som Claus Sjøholm (SVN) så overtog og løb helt i mål med.
Claus havde også op til stævnet fået uddannet 2 hold A-Licens skytter med personel fra Livgarden, som så også deltog i stævnet, således at det samlede deltager antal var oppe på 47 tilmeldte skytter.
Flot klaret! 👍🏻
Der var stor sponsor opbakning med et præmiebord som kunne have rivaliseret et Level 3 stævne.
Der var så mange sponsor præmier, at man besluttede sig for at lave en lodtrækning og således uddelte præmier, til en stor del af deltagerne.
Der var ligeledes blevet arbejdet på, at skytterne kunne bruge tjenestevåben, så der var en stor del af skytterne, som gjorde dette.
Tak til enhedscheferne, som kan se en fordel i at deres personel kan deltage med tjenestevåben i konkurrence regi.
Til de chefer, som endnu ikke er kommet med på den vogn, se muligheder, ikke begrænsninger.
En stor tak til alle de Range Officers og hjælpere som meldte sig på banen til at støtte op om afviklingen. Det er de frivillige, som holder sporten kørende. Tak!
——————-
Min egen præstation ved stævnet efterlod en del at ønske, lavede nogle tåbelige fejl og mine ca. 2 ugers tørtræning hjemme op til stævnet kunne slet ikke mærkes og mit venstre knæ “gik itu” ca. halvvejs på dagen (Standard) Men sådan kan det jo gå, så er der noget at arbejde på.
Jeg skød med en SIG P320X5 med et TXG greb og et Holosun 508T rødpunkt sigte på, så det satte mig i Production Optics Division.
Jeg endte på en 5. Plads i Production Optics og 12. Plads ud af 47 Overall.
Match Results Production Optics DivisionOverall Results – All Divisions Combined
Jeg optog min egen skydning på POV hatcam med GoPro, som man kan se nedenunder. Jeg glemte dog at starte den op ved to stages, så der er kun video fra 6 ud af de 8 stages. Men nu kan i få jer et par billige grin på min bekostning 😀
Jeg ser frem til at vi årligt kan deltage i sådan et arrangement fra DMI’s side og vil støtte 100% op om dette fremover også.
Efter lidt over 5 års tid var det blevet på tide at få skiftet grebs tapen ud på den udleverede pistol P320 X-Carry.
Det udleverede sæt grebs tape kommer fra Springer Precision og leveres i 4 formskårne stykker, uden yderligere instruktion.
Jeg har ligeledes en privat P320X5, som jeg bruger til IPSC, hvor jeg tidligere har prøvet forskellige producenters grebs tape, med mere eller mindre halvdårlige resultater. Men mener nu at have fundet en god løsning hertil. Problemet tidligere har været at i varmt vejr og hele dagen i solen, så begyndte det at glide rundt og ville ikke holde sig fast. Det har været tilfældet med både Springer Precision og Talon Grips tape.
Da et par af kollegernes pistoler også havde brug for udskiftning, tog jeg lige og brugte lidt tid på at skifte det ud på 3 pistoler i dag.
På den ene udskiftede jeg det bare til et almindeligt nyt udleveret Springer Precision Grebs Tape kit og på de to andre min egen udgave tages fra noget skridsikkert Tesa tape fra den lokal tømmerhandel.
For et par uger siden udskiftede jeg grebstapen på min private P320 med dette og har tørtrænet ret intensivt med det hjemme i et par timer om dagen siden da og der har ikke været noget problem udover slitage på hænderne.
Fremgangsmåden for at udskifte det gamle slidte grebs tape med et nyt sæt er ret simpel, men kræver et par ting som skal gøres. Det er ikke bare at rive af og sætte nyt på. Så får man problemer med at det flytter sig og glider rundt.
Hvad har man brug for:
Grebs tape, udleveret eller hjemmelavetHusholdnings sprit eller lign. Jeg brugte disse spritklude, vi havde stående, til at fedte grebet af med.En føntørrer eller lignende varme kilde (Vigtigt)
Når det gamle grebs tape er pillet af, vil der sidde noget gammelt lim fra det tilbage på grebet, jeg har forsøgt at fjerne det med sprit og en børste men det var svært at få af, så jeg opgav at få det hele af.
Men sørgede for at spritte grebs fladerne helt af og lod det lufttørre.
Derefter varmede jeg grebet op med en føntørrer og pillede bagpapiret af grebs stykkerne et af gangen og varmede dem op med føntørreren også og satte dem så på.
Dette med opvarmning er vigtigt, da det sørger for at limen på tapen binder bedre. Jeg har tidligere set andre udskifte grebs tapen uden at spritte det af og opvarme det og det holdt overhovedet ikke fast.
Efter hvert enkelt stykke var sat på fik det lidt trykpåvirkning med hånden og så lidt varme med føntørreren igen og så videre til det næste stykke og samme fremgangs måde hele vejen rundt.
Nyt tape, udleveret.
På de andre to pistoler brugte jeg min egen udgave lavet af Tesa skridsikkert tape og fordelen ved dette er at man kan dække mere af grebet, da der efter min mening er for lidt dækning med de udskårne paneler man får udleveret.
Mit gamle grebs tape.Mit nye grebs tape.
Der er mere dækning på hjørnerne hvor venstre hånd skal udfylde tomheden, for at få så meget kød på pistolgrebet som muligt. Plus et stykke hvor venstre tommelfinger kan hvile, uden at skride rundt ved rekylimpuls.
Et bælte kan have flere formål end bare at holde bukserne oppe. Specielt når ens arbejde indebærer at man bærer våben til daglig.
Igennem mange år hvor jeg har skudt IPSC og været soldat, har jeg prøvet en del bælter, nogle deciderede konkurrence bælter, andre deciderede militært fokuserede bælter og nogle som er lidt mere specialiserede.
Jeg har ikke prøvet alle bælter og der er kommet nogle meget interessante bælter til de sidste par år.
I begyndelsen brugte man læder bælter, med udviklingen igennem årene, så blev de stivere og mindre tilbøjelige til at rulle over sig selv under vægten af pistol og udstyr.
I konkurrence verden udviklede man et bælte system, med et indre og et ydre bælte, hvor det indre bælte gik i buksernes stropper og ydre bæltet blev fastgjort udenom ved hjælp af velcro.
I den militære verden i tiden op til 11 september 2001, havde man typisk brugt et basis bælte M/45 eller M/96 til at holde sit pistol hylster og det var det. De gamle pistolhylstre kom jo med indbyggede lommer til ekstra magasin. Udvalget var ikke så stort og konkurrence bælter havde ikke rigtigt gjort sit indtog i den militære verden endnu. Enkelte benyttede sig af et enkelt lags rigger bælte, hvilket var ok til at bære et hylster med pistol til skjult bæring, men ikke til ret meget mere vægt fordi så foldede det over. Jeg havde en overgang et dobbelt lags riggerbælte, som virkede bedre.
Rigger bælte
Efter 2001 begyndte der at ske et indtog af konkurrence type bælter i den militære verden. Jeg brugte selv et gammelt Safariland konkurrence bælte en overgang i Irak i 2005-2011, samt legede lidt med mollebælter, riggerbælter og et Hellweg konkurrence læder bælte specifikt til jakkesæt jobs.
Vi begyndte nu også at bære mere end bare et pistol hylster i bælterne. Nu havde vi behov for at have ekstra magasin tasker i modsatte side, radioer og førstehjælps udstyr med, som også skulle bæres hele dagen og det satte større krav til stivhed og komfort, end de tynde riggerbælter kunne leve op til.
Konkurrence bælterne klarede stivheden fint, men komforten var ikke god efter en lang dag med sådan et fyldt bælte på. De var for stive, tykke og brede i den henseende.
Mollebælter kom ind i billedet omkring 2005-06 for mit vedkommende, jeg legede lidt med et Eagle padded warbelt, et Crye Low Profile bælte (Som bestemt ikke var low profile).
Eagle Molle Warbelt
De kunne bære alt hvad man kunne finde på at sætte på dem i god komfort hele dagen, men var store og relativt tunge og fordi de ikke var fastgjort via velcro til et inderbælte i bukserne, havde de en træls tendens til at bevæge sig rundt på kroppen.
Omkring 2011 kom Arc’teryx LEAF ud med deres H-150 Riggerbælte. Det brugte jeg i mange år primært som et almindeligt buksebælte, men legede lidt med det i et par bukser med hylster og tasker permanent monteret i bæltet. Til mine jobs var det dog af begrænset brugbarhed udover at holde bukserne oppe, da jeg kun havde gevær på de fleste af de jobs i den periode. Men meget komfortabelt hele dagen.
I 2014 fik jeg fat i et Crye Precision MRB (Modular Rigger Belt), som er et kryds imellem et konkurrence to-bælte system og et Molle bælte, hvor inderbæltet var forstærket og formet med en kurve, så det sad godt omkring hoften og yder bæltet med Molle webbing var en slags ærme trukket udover et tyndt bælte, som så blev monteret ved hjælp af velcro på inderbæltet. Det virkede faktisk rigtigt godt, selvom pistolhylsteret ikke sad så godt fast på yderbæltet, da stivheden var i inderbæltet. Det bedste ved det bælte system var det formede inderbælte og det var jeg meget glad for.
Øverst Crye Low Profile belt og MRB nederst.
På arbejdet har jeg igennem de sidste 6-7 år brugt bælter fra Sickinger, et par fra Safariland, et par Gunfighter bælter fra Orion Defence, og de sidste 8-9 måneder et Crye Range Belt. De er alle to-bælte systemer og alle på nær Crye Range bælte er lineære bælter uden formning til hofterne og de fleste benytter sig af store spænder som Cobra Buckles eller klik spænder som jeg bare ikke er fan af mere.
Efter jeg er blevet lidt tyndere og har mistet lidt padding på hofterne er jeg blevet endnu større fan af bælter med formning til hofterne. Det hjælper gevaldigt på komforten over en lang dag med et fyldt bælte på.
Da de fleste af mine bælter i dag er for store til mig, så jeg skulle ud og have et som passede ordentligt. Jeg har gået og overvejet et Blue Force Gear CHLK Belt i et par år, men det var lidt overkill med et load rated bælte, som er designet til at kunne spænde sig fast i en helikopter. Så jeg har ventet på at de ville komme ud med deres nye udgave, hvor det ikke var krævet til bæltet.
Så jeg bestilte et Blue Force Gear GRID Belt, da jeg fandt en forhandler i UK som solgte det.
GRID bæltet er et to-bælte system, med både formet inder og yderbælte, med en god stivhed og laser cut slidser til at montere tasker i.
Jeg var lidt usikker på de slidser der er laveti bæltet og det viser sig, at jeg ikke kan få Molle tasker med stropper med plaststiver og trykknapper igennem dem.
Forskellige monterings anordninger
Alle soft straps med tuck tabs jeg har prøvet fra TYR, Tardigrade Tactical, Orion Defence og Paraclete passer. BFG Helium Whisper naturligvis også. Derudover passer Orion Defence Gunfighter bælte magasin tasker, Tek-Lok baserede tasker og velcro One Wrap tasker fra ESSTAC og det udleverede pistol hylster og magasintasker fra Safariland.
Jeg monterede mit SIG P320 IPSC Pistol hylster fra Double Alpha, 2 magasin tasker fra Orion Defence og 1 fra Safariland, samt BFG Micro Trauma Kit og en TQ holder fra Orion Defence og benyttede det sidste weekend til en IPSC Match.
Normalt, når man har skudt den sidste bane sådan en dag, er noget af det første man gør, at tage sit gunbælte af, fordi man pakker sammen og ikke gider gå med det mere efter en hel dag. Jeg havde ikke behov for dette fordi det er så forbandet komfortabelt, at man tror det er løgn. Så pakkede sammen i en times tid med bæltet på og tog det først af, da jeg skulle sætte mig ind i bilen til hjemturen.
Jeg er virkeligt overrasket over hvor komfortabelt det er at have på en hel dag med vægt i. Der var ingen ømme hofteben eller tryk punkter nogle steder. Jeg tilskriver det til den lette foring/padding af inderbæltet og udformningen af kurven på begge bælter.
Man kan få et lille Cobra spænde, som tilbehør til GRID bæltet, men jeg er ganske tilfreds med det spænde det kommer med fra starten.
Alt i alt, så mener jeg, at Blue Force Gear har knækket koden på at lave det bedste gun bælte, jeg har prøvet endnu.
Der findes andre producenter, hvis bælter jeg endnu ikke har prøvet, som ser interessante ud og flere af dem jeg har brugt har været ok gode, så det her skal ikke forståes som om andre producenters bælter ikke er gode. Der er bare ingen som når det her bælte i komfort i mine øjne på nuværende tidspunkt.
Jo, fordi Norge har set lyset og tilpasset deres nationale militære mesterskab , så det bedre reflekterer skydeuddannelsen og den virkelige verden.
F.eks Norges Forsvar afholder i dag deres egen Nationale Skydekonkurrence, som er inspireret af IPSC Pistol og Rifle discipliner. Da Sverige var vært for verdensmesterskaberne i IPSC Rifle i 2019 skød militære skytter på seperate dage fra den almindelige konkurrence og kårede en national vinder der. Der blev skudt i uniform med udrustning med tjenestevåben.
I Finland har de i årevis gjort det samme.
I Danmark er de militære mesterskaber baseret på ISSF, altså de olympiske discipliner, så den står på 10-delt ringskive på 25 meter på pistol siden. Ikke just det mest relevante i forhold til skydeuddannelsen i dag eller hvordan man i praksis skyder i en kampsituation.
Jeg deltog kun på pistol siden, men tænker at på geværsiden er det den samme historie. ISSF discipliner og skydejakker af læder med 100 spænder og specielle skydebriller med alle mulige indstillinger og klap for øjet og alt det der olympiske islæt. Altså minimal relevans for militære folk.
For et par dage siden poppede denne video op på YouTube, hvor nogle svenske soldater var taget til Norge for at deltage i det norske militære mesterskab.
Konklusionen fra svenskerne er at en tilpasning af metoderne fra civile IPSC regler, som indbefatter for eksempel pegevinkler, så vil det nok være relevant at køre det videre ind i det svenske forsvar.
Danske soldater har tidligere igennem flere år faktisk deltaget i både Nationale og Nordiske mesterskaber i IPSC Rifle. Personlig har jeg i start af 2000 tallet deltaget i Norge 2 gange med gevær, en af gangene endda på rejseordre og med tjenestevåben. Og jeg har været Match Director for både et Nationalt og et Nordisk Mesterskab i IPSC Rifle, som vi afholdt i Borris Skydeterræn dengang. Men på et tidspunkt blev der sat en stopper for deltagelse i civile konkurrencer med tjenestevåben og så var det ligesom slut.
Jeg ville hjertens gerne se en udvikling herhjemme i samme stil, som de andre Nordiske lande har gang i.
Jeg snakkede i 2016 med daværende formand for Dansk Sportsskytte Forbund, Tim Andersen om netop dette, med henblik på Sverige 2019, men jeg var og er altså ikke i en position rangmæssigt til at kunne have nogen som helst beslutningsmæssig indflydelse på noget af dette, så jeg har holdt mig i skindet indtil nu, hvor jeg egentligt gerne vil starte lidt debat om det og det starter med dette blog indlæg.
For DMI`s side kunne det være med til at udvikle deltager interessen på skydeområdet.
Fra soldaternes side kunne det være med til at inspirere og motivere i uddannelsen, at der rent faktisk er et nationalt mesterskab (Måske i fremtiden et skandinavisk) som har relevans igennem den uddannelse man gennemfører på skydeområdet.
Ja ja, jeg ved godt, at vi er pressede med folk og tid og penge, men vi skal jo starte et sted med at kunne tilbyde noget folk kan have interesse for.
Jeg melder mig gerne på banen til at hjælpe til med at få det op og stå og da jeg ved at nogle af instruktør staben i Faggruppe Kamp også har IPSC licens nu, så tænker jeg, at de også kunne være behjælpelige og værd at trække på fra DMI`s side, hvis DMI ville være interesserede i det.
Dette indlæg skal ikke ses som et udtryk for, at jeg syntes at DMI bør gå væk fra ISSF disciplinerne, men ses som et tillæg og videreudvikling af deres program.
Ja, det er snart ved at være 2 år siden jeg sidst lavede en blog post her på siden.
Og det er nu ikke fordi, der ikke er sket noget imellemtiden, må man sige.
Rusland lavede en invasion i Ukraine, hele den vestlige verden sender våben og penge til Ukraine, Danmark har sendt et par bataljoner til Letland som NATO forstærkning, personellet forlader Hæren i større og større grad og politikkerne laver stadigvæk strudsen, forhold til tilstanden i Forsvaret.
I de 34 år der er gået siden jeg startede i 1989 har jeg kun oplevet nedskæringer, besparelser og “effektiviseringer” på Forsvarets budget, færre folk og flere og flere opgaver og udsendelser.
Alle i Forsvaret ved, at det er uholdbart og at vi er langt nede af slisken på vej imod afgrunden.
De danske soldater lever i stor stil op til den mytiske fortælling om Tordenskjolds soldater. Den finte gik en dag i Sverige i 1719, den holder bare ikke i dag over en så lang periode uden mærkbare negative effekter.
Det har fagorganisationerne og andre medier gjort opmærksom på igennem de seneste par år, omend HKKF’s mærkesag om faglært uddannelse har været voldsomt ude af trit med medlemmernes ønske om højere grundløn og andre tiltag som en genaktivering af CU-ordningen og K-35 kontrakterne.
2%, NATO og kreativ bogføring
Men nu endeligt skal vi have forsvarsbudgettet op på 2% af BNP, som er minimums anbefalingen med hensyn til NATO forpligtigelsene, har regeringen i dag meddelt.
Der er bare en hage derved, ingen af pengene kommer Forsvaret til gode. De ryger direkte i Ukraine Fonden.
Forstå mig ret, jeg syntes at Ukraine skal have al den hjælp de har brug for. Jeg tror også vores F-16 fly sendes derned, efterhånden som de bliver udskiftet med F-35 herhjemme. Lur mig om ikke også de nye PULS raketkastere, som vi har indkøbt, også ryger derned.
Når det så er sagt, så er det jo ret tydeligt at der på regnearket bliver kreativt fusket, så Mette Frederiksen køres i stilling som ny NATO generalsekretær.
Socialdemokratiet står historisk dårligt i målingerne, Mette Frederiksen ser en værdig vej ud af dansk politik. Lars Løkke øjner en mulighed for at slippe af med hende og få endnu mere magt efter det næste valg, så han (Moderaterne) og Venstre er selvfølgeligt med på ideen med kunstigt at blæse forsvarsbudgettet op på 2% de næste par år for at kunne se ud, som om vi har set lyset og opfylder NATO kravet.
Alt imens bløder Forsvaret folk, 1. BDE bliver aldrig klar og det lader til, at vi skal have en længere værnepligt og endnu flere ind til at aftjene den. Dermed mener man at Forsvarets personale situation løses.
At vi når op på 2% i 2023 og 2024 betyder altså ikke noget egentligt for den nuværende graverende situation i Forsvaret, på hverken fastholdelse af personel, materiel og infrastruktur siden. Men det ser fint ud, nu Mette Frederiksen går efter NATO posten.
Flere værnepligtige løser kun kortvarigt et problem som reelt er, at det øvrige samfund har langt bedre vilkår at tilbyde de unge så de ikke ønsker at forblive i Forsvaret i en længere årrække, hvilket er nødvendigt for at stille kampklare enheder til at opfylde NATO’s ønske for Danmarks styrkebidrag til alliancen.
Indtil de vilkår Forsvaret har at tilbyde de unge ændres markant, så vil vi stadigt opleve at enheder har for stor gennemstrømning af personel, så uddannelses målene aldrig opnår et tilstrækkelig niveau, så man reelt står med kampklare soldater i enhederne.
Folk bliver trætte, de slides ned og forlader den synkende skude. Lidt ligesom Mette Frederiksen er igang med.
Beklager
Jeg er egentlig ret ked af, at jeg er kommet til det sted nu, hvor jeg føler, at jeg skal ud med lidt galde med det her indlæg. Men vi kan ikke slå ihjel hurtigere og mere præcist, når vi ikke har noget personel.
Forsvaret vil blive ved med at bløde folk, når det ikke kan tilbyde ordentlig løn og kontraktforhold, når materiellet ikke er tilstede eller er nedslidt, når faciliteterne til dem er utilstrækkelige og nedslidte.
Har den seneste tid set en del opslag både på sociale medier og i pressen fra folk, som virker oprørte og skuffede over tilstanden i Afghanistan og om alle vores ofre har været forgæves.
Det er nok på sin plads at få evalueret hele indsatsen og det skal det nok blive, pressen er allerede igang med kritikken og forsøger også at spille på følelserne med hensyn til faldne og sårede.
Inden i alle bliver nedtrykte over tingenes tilstand, så vil jeg forsøge at give mit syn på det, at være udsendt soldat, hvorfor man tager afsted og hvordan soldater, som står foran deres første udsendelse i fremtiden bør se på det for at undgå skuffelser i fremtiden.
1. Du skal ikke ud at redde verden. Glem alt om det uanset hvad dine foresatte og politikere forsøger at overtale jer med ved afskedstalerne. Blyanter, fodbolde og feltrations chokolade har endnu ikke samlet et land op fra failed state niveauet.
2. Du er et politisk redskab. Accepter dette fra starten af. Der er ikke altid en ligefrem humanistisk årsag til at sende folk ud i krig. Nogle gange kan det være en bagved liggende årsag som feks. at vi ikke lever op til NATO’s 2% målsætning og derfor sender folk ud til alt vi kan for at kompensere for dette faktum.
3. Tag afsted fordi: Du er professionel soldat og det er dit arbejde og du ikke vil svigte dine kolleger. Tab af liv og førlighed er desværre en del af jobbet, det burde man være klar over som professionel soldat.
4. Se verden igennem det optiske sigte og få en opleveren på en måde, som ingen charter ferie all inclusive kan give en.
5. Historierne du kan fortælle bagefter, overdrevet selvforherligende selvfølgeligt, de slår alt hvad din tømrelærlinge ven har oplevet.
6. Se tilbage på de små gode momenter, hvor du muligvis har været med til at hjælpe enkelte personer i nogle situationer og accepter at på den store skala vil der nok ikke være nogen effekt.
Det er okay være trist og ked af tabet af venner og kolleger, men husk på at de alle kendte risikoen og accepterede den.
Fik endeligt lidt tid på skydebanen og mulighed for at filme den afsluttende prøve på B-Niveau Pistol.
Der er en ændring i forhold til det reglement fra 2019 jeg har. Kunne ikke finde den nyeste udgave på FIIN, så jeg kontaktede en af skydesmølferne ved 2. KAP og fik den sidste nye rettelse i en chat besked.
2019 udgaven
Den sidste del af skydningen, skydes nu på en enkelt skive i stedet for på 3 og tiden er sat ned fra 12 til 9 sekunder.
Så nu hedder den: Udgangsstilling, pistol hylstret, hænderne oppe foran brystet.
5 serier af 9 skud med indlagt genladning med en par tid på 9 sekunder.
Magasinet i pistolen fyldt med 4-7 skud, så skytten ikke ved hvor mange der er i fra starten. Makkeren står for at skifte magasinerne ud før skydningen begynder.
Afstand 6 meter.
Målet er A1 (Brystet)
Scorings zonerne på skiven er identisk med K6.
A1B, A1H og A2 træf giver 2 point, B og C giver 1 point, rødt markeret felt giver 0 point.
Her er en kort demo af selve sluttesten, en udgave af hver af de fem skydninger. Jeg har selvfølgeligt valgt den af hver, hvor jeg havde den hurtigste tid, fordi det gør man jo for at se cool ud.
Nå ja, så skød jeg den også i fuld skyt, fordi jeg ville se hvilken betydning det evt. havde. Normalt skydes den bare i uniform med et bælte med pistolhylster og magasin tasker til prøven.
Samlet set er den sluttest på 140 skud/280 point. For at bestå skal man jvf. reglementet HRN 101-320 fra 2019 skyde minimum 210 point.
Eftersom jeg kun fandt en enkelt skive i skuret og man skal bruge to i alt, så har jeg valgt ikke at tælle mine point sammen og lave dette som en demo i stedet, så folk har et indtryk af hvordan det ser ud og gennemføres.
Jeg skød den også med min egen SIG P320 X-Five, uden magasin brønden påsat og med et rødpunkt sigte på, da dette foregik under civile regler i militær skytteforenings regi i min fritid og jeg ikke havde adgang til et tjeneste våben. Så det trækker jo automatisk 40 point fra kan jeg næsten høre nogen sige 😉
Sammenfatningen er, at det stadigt er en god og relevant prøve for dem, som har pistol som primært våben. Der er ikke tid til at fumle med sin våbenbetjening og man skal kunne bevæge sig hurtigt og effektivt under skydningen uden at spilde unødig tid på unødvendige bevægelser.
Jeg varmede ikke op til skydningen, (Hvilket nok også er mere realistisk) da jeg kun havde en skive at gøre godt med og resultatet blev, at jeg missede par tiden på de 2 første gennemførelser af den første skydning, med hhv 0.08 og 0.25 sek, så jeg var 20 point nede allerede fra starten af. Sådan kan det jo gå, der er som sagt ikke tid at spilde.
Med hensyn til forskellen på at skyde den påklædt jvf. reglementet eller med fuld skyt på, vil jeg vurdere, at det nok ligger på omkring 0.25-0.50 sek, så det er minimalt hvor meget det egentligt betyder, hvis ens udstyr er sat ordentligt op.
Efter at have modtaget jakken og brugt den et par uger, så besluttede jeg mig for at bestille bukserne fra MLV Tactical ved Inf-Wear.
Som beskrevet i går, fik jeg i første omgang et par i Medium Long, selvom jeg havde bestilt Medium Regular. En hændelig fejl og ombytningen gik nemt og hurtigt.
En ting jeg bemærkede var, at jakken kom i en pose, hvorpå der stod “Made in Bangladesh”, men det første par bukser jeg fik, kom i en pose hvorpå der stod “Made in Vietnam”. Jeg tog desværre ikke et billede af det, da jeg gik ud fra, at de bukser jeg fik tilsendt ved ombytningen, kom i samme type pose, det gjorde de så ikke. Der er ikke noget på posen som fortæller hvor de er lavet, men skal vi ikke gå ud fra de også kommer fra Vietnam?
Tilføjelse 12-04-2021 kl 2255:
Efter at have været i kontakt med MLV Aps, så får de ikke produceret deres ting i Bangladesh eller Vietnam og mener at poserne stammer fra Inf-Wears side.
Ikke at jeg har noget som helst imod, at ting er lavet i Asien, overhovedet. Grunden til jeg nævner dette er bare, at jeg kunne se at jakken og bukserne er lavet to forskellige steder og syntes det var interessant. Som på jakken var der sprinklet masser af sytråds stumper over bukserne her og der.
Igen var det tydeligt for mig, at der var hentet inspiration til designet fra andre producenter, hvilket ikke umiddelbart er negativt
Inf-Wears beskrivelse:
MLV – LW SR Pant, MultiCam Reference: 10100
MLV – LW SR Pant, Multicam
Light Weight Reconnaissance Pants fra MLV Tactical.
Design:
Let og behagelig, nIR, og no melt/no drip kampbukser. Anatomisk snit i DuraStretch (MultiCam) sikrer maksimal bevægelsesfrihed.
Vi anbefaler Tardigrade Tacticals Low Profile Laminate Belt til MLV LW SR Pants.
Danish Military Design and Development
Funktioner:
– Selvjusterende elastik i livet, som øger fleksibilitet og komfort. – Bæltestropper giver mulighed for at benytte rigger belt og bælter som anvender Cobra-spænder. – Dobbelt forstærket sædestykke. – Justerbar højde på knælommer. – Elastisk velcrolukning ved anklerne til at lukke bukserne om støvleskaftet. – Webbing med trykknap til fæstning i snørebånd. – To store forlommer. Højre side med indvendig knivlomme. – Baglommer med velcrolukke. – Low profile sidelommer med inderlommer til magasiner samt webbing øjer til fastgørelse af udstyr – Forstærkede syninger på steder hvor buksen er mest udsat for belastning – Knælommer med udvendig adgang passer både til hårde og bløde knæbeskyttere. Slidser i knælommerne gør at stropperne på en ekstern knæbeskytter kan føres igennem og fæstnes bag knæet. På den måde er det muligt at løsne stropperne – knæbeskytterne bliver i lommen. Kompatibel med f.eks. D30 knæbeskytter og Altas eksterne knæbeskyttere.
Der er igen et par ting i beskrivelsen, som ikke stemmer helt overens med virkeligheden.
Tilføjelse 12-04-2021 kl 2250:
Efter at have været i kontakt med MLV Aps, så er deres produktbeskrivelser blevet opdateret, da der åbentbart er blevet copy pastet fra en ældre generation af uniformen.
Der er ikke justerbar højde på knæpude lommerne. De sidder, hvor de sidder.
Der er en kniv lomme i begge sider af front lommerne, ikke kun i den højre side. Så der er plads til en lomme kniv eller en surefire lygte i hver sin side.
Lårlommerne har godt nok et par indvendige lommer i hver side, hvori man kan stikke et P320 pistol magasin i hvert af dem, men glem alt om et 30 skuds alu gevær magasin eller noget større.
Jeg ærgrer mig en del over dette faktum. På mine Crye bukser har jeg altid benyttet den elastik strop i lårlommerne til enten min mobiltelefon eller evt. en flaske vand og det samme på mine SOD Gear bukser, så der er nogenlunde styr på det, når man bevæger sig. Det kan man ikke med størrelserne på de lommer, som der er her. Ikke engang den lille Rite-in-the-rain note blok passer ned i dem. Jeg har svært ved at se, hvad jeg skal bruge dem til, måske jeg bare skal fjerne den syning, som separerer de to rum?
Det var den diskrepans imellem beskrivelsen på websitet og virkeligheden, som jeg har bemærket på mit par bukser.
Materialerne er igen den samme lette stoftype, som jeg bedst kan sammenligne med det SOD Gear laver bukser i, super dejligt at have på, men så med tilføjelsen af noget Tweave Durastretch nogle steder.
Rent design mæssigt, så ligner det lidt at Arcteryx LEAF Assault Pant AR og Crye Precision G3 Combat Pants har haft sex og det her var, hvad der kom ud af det.
Overall designmæssigt, så ligner det et par Arcteryx LEAF Assault AR pants, men med nogle Tweave Durastretch paneler sat ind fra Cryes G3 Combat Pants og det virker faktisk meget godt.
Under bælte linien og over baglommerne, er der et Tweave Durastretch panel, samt et panel i skridtet og lige i den øverste del af knæpude lommerne.
Skridtet med Tweave DurastretchTweave Durastretch på øverste del af knæpude lommen
Forarbejdningen er flot og med forstærkede syninger, hvor der er brug for det.
En ting jeg bemærkede med det samme, jeg tog dem på var, at taljen var lige et par cm højere på MLV bukserne end Arc’s Assault Pants AR. Nu har jeg gået i Arc’s i nogle måneder og nogle gange har den lave talje givet mig hold i ryggen. Ja ja, jeg kan godt høre alle jeres kommentarer om, at jeg er en gammel nar osv og det har da sikkert noget med det at gøre, kroppen bliver jo slidt med tiden. Men efter at have gået i MLV bukserne konstant siden jeg fik dem, har jeg ikke oplevet det. Måske det indbyggede stræk i livet omkring taljen og de Tweave Durastretch paneler har noget med det at gøre også? Jeg er i hvert fald fan af hvordan de her bukser føles at have på og det piner mig egentligt lidt at indrømme, at de er meget mere behagelige at have på end de meget mere dyre Arcteryx bukser, men det er de altså.
Frontlommerne er rummelige, men med en lidt mere snævert skåret åbning, end både Arc og Cryes bukser.
MLV buksernes højde i taljen. Str Medium Regular. Fingeren på toppen af hoftebenets øverste punktCrye Precision G3 Field Pants Str. 34R, Fingeren på hoftebenets øverste punkt.Arcteryx LEAF Assault Pant AR, Str Medium. Fingeren på hoftebenets øverste punkt.
Som i kan se er der forskel imellem de 3 par, med Arcteryx Assault Pant AR, som den med det laveste punkt. Sjovt nok, så sidder mine gamle Arcteryx Talos bukser højere.
Bæltet, som de anbefaler at bruge i bukserne er Tardigrade Tactical Low Profile Belt. Jeg har prøvet nogle forskellige bælter af og fundet ud af at Tardigrades bælte, samt Orion Defence’s inder bælte fra et Gunfighter belt er et godt match. Jeg prøvede også det inderbælte fra pistolsættet fra Safariland til P320 og det passer også fint. Da jeg så prøvede at montere mit Arcteryx LEAF H150 bælte, så fandt jeg ud af at det ikke passede i bæltestropperne. Det kan godt vold mokkes ind, men det sidder ubehagelig og folder bæltet omkring stropperne. Inderbæltet fra TYR Brokos setuppet, kan også fint bruges, men cobra spændet skal afmonteres i den ene ende for at kunne flette bæltet igennem stropperne.
I hver side på hoften er der indsyet et lille webbing øje, så man igen kan sikre noget udrustning med noget snor.
Lårlommerne har jeg skrevet lidt om, men generelt, så er de samme snit som på Arcs Assault AR, med et par tilføjelser, de to inderlommer og så har de ændret placeringen af webbing loops til montering af sikrings snor, igen til en bedre placering end på Arc’s bukser.
Lommerne til knæpuder er, som på Arcteryx kampbukser, tiltænkt at man har enten bløde knæpuder eller knæpuder med en hård skal indeni bukserne. De stikkes i fra bunden udenpå bukserne og åbningen er lidt stram, hvis man skal have noget med en hård skal ind i dem. Snittet på dem er tydeligt tiltænkt et par Arcteryx LEAF Combat Knee Pad og de passer også perfekt i med åbningen til remmene i den helt rigtige placering.
Man kan diskutere om knæpuder skal være udenpå eller inden i bukserne hele dagen lang, men hvis de skal være inden i, så må man forvente hurtigere slitage af stoffet udenpå knæpude lommerne. Crye løser det ved at have to forskellige slags bukser, Combat Pants med skallen stikkende ud igennem en åbning i knæpude lommen og så have et par separate bukser til interne knæpuder. Arcteryx har forsøgt at løse det problem ved at indsætte et stykke webbing ned på fronten af knæet, men desværre ser det sådan ud efter nogen tids brug.
Men i det mindste er der ikke huller på knæet.Acrteryx LEAF Combat Knee PadAlta Altaflex Knee padsArcteryx til venstre og Alta til højre i billedet i lommerne.
Altas knæbeskyttere en en sej kamp at få ind i de lommer, men det går og der er masser af plads inden i til dem, åbningen de skal igennem for at komme derind er lidt snæver.
Man kan selvfølgeligt også bare bære dem udenpå bukserne, hvis man vil have ens bukser skal vare længere.
Jeg har prøvet lidt forskelligt i dem, også de skum puder, som er i Arcs Assault AR pants, og jeg foretrækker Crye Precision’s Airflex Field pads i dem.
Med hensyn til det panel af Tweave Durastretch, som er på toppen af knæpude lommerne, så mener jeg ikke det har en reel betydning, i hvert fald ikke med de typer knæbeskyttere, som jeg har afprøvet i dem, men det er cool nok, jeg har ikke alle typer, som findes derude.
Afslutningen af buksebenene ved støvlerne har både elastisk velcro flap og en rem med trykknapper til at gøre fast i snørebåndene, for at være sikker på at bukserne ikke render op over støvle skaftet.
Jeg har ikke nævnt baglommerne på røven endnu og det er fordi jeg ikke har benyttet mig af sådanne i årevis. Jeg gider ikke sidde ned på noget i de lommer. Men de er der, hvis man har brug for dem.
Overall vil jeg sige at MLV Tactical har ramt det rigtigt godt med hvad et par kampbukser i dag skal indeholde. Der er et par ting, såsom de inderlommer i lårlommerne, som er lidt kiksede og at knæet nok ikke er så holdbart som andre producenters løsning, men udover de to ting, har jeg svært ved ikke at være helt vild med dem.
Komforten er der ikke noget at komme efter, stoffet og pasformen er lige i øjet efter min mening.
Jeg har tænkt mig at tage kontakt til dem og give dem de input, jeg også har givet her og så foreslå, at de laver dem i sort, ranger green, sand og navy blå også. Jeg kan i hvert fald sagtens se mig købe flere par i andre farver til civilt brug.
Tilføjet: 12-04-2021 kl 2255:
Efter at have været i kontakt med MLV Aps, så er jeg blevet informeret om at de regner med at lancere dem i Ranger Green og Sort senere på året.
Det var så enden på mit førstehånds indtryk af MLV LW SR Field Pants, så forvent at se nogle Arcteryx bukser ryge til salg på grejsiderne på Facebook på et tidspunkt.
Hvis de falder fra hinanden indenfor et års tid, eller bliver slidt igennem på røven pga for meget kontorstol, så opdaterer jeg indlægget.
