Om admin@tactical.dk

Kriger af hjertet

Orion Defence TYR M/12 opgradering Del 1

Jeg har haft lidt tid i TYR M/12 platecarrieren nu og har leget lidt med opsætning og forbedringer til den. Jeg har, i sidste uge, brugt hele ugen i bykamp med nogle ting fra Orion Defence, som gør livet lidt mere tålelig i den.

For lige at sætte det værst tænkelige scenarie op, så forestil jer, at i sidder i et pansret køretøj, som ender i en vandingskanal i f.eks. Irak, Afghanistan eller Rendbjerg Rende.

Eller falder i vandet under en boarding i rum sø.

Eller er med i en helikopter, som flyver over vand og styrter ned og vandet vælter ind i kabinen og i hænger fast, i et eller andet og er nødt til at dumpe jeres udrustning i en fart, for ikke at drukne. Her kan sekunder betyde forskellen imellem at komme ud eller drukne.

Eller man sidder fast i et køretøj, som er i brand pga en IED eksplosion.

Så forestil jer, at i kun kan bruge en hånd, fordi den anden arm er brækket…

Det er ganske plausible scenarier, som jeg har set tidligere i Irak.

Disse scenarier var grunden til at jeg, i Irak, valgte en vest med quickrelease, så hvis man endte i sådan en situation, så kunne man i det mindste droppe sin udrustning ved at trække i en udløser med en hånd og måske redde sig ud.

Det ville være totalt nederen, at have overlevet en masse vilde krigsting, for at drukne eller brænde op i en ulykke, ikke?

 

TYR M/12 er grundlæggende et meget godt system, det er 1000 gange bedre end det vi havde, før det blev indført, men der er flere ting, som jeg personligt finder lidt irriterende.

Et af punkterne er, at man skal løfte magasin flappen på fronten op, for at tage TYR M/12 af og på, samt, at man altid lige skal justere velcroen igen, fordi man ikke lige får den placeret ens hver gang. Og det er en to hånds operation hver gang.

Det problem har Orion Defence løst ved at lave en cumberbunds opgradering med et plastik spænde system, kaldet ROC80 fra 2M i Italien. Så den altid har samme justering og er hurtig at tage på og af uden at skulle rode med magasin flappen. Og kan udløses og tages af med brug af kun en hånd.

Nu har jeg vejet og sammenlignet den imod TYR cumberbunden, da alle som følger siden her ved, at jeg går meget op i vægten på udrustning. Noget som generelt bør bringes ned.

Til sammenligning af de to cumberbunds er der nogle ting, man skal have med i overvejelserne:

  1. Lethed af betjening, altså komme ind og ud af.
  2. Bærekapacitet, altså rækker af PALS/Molle til montering af andre tasker uden på cumberbunden. TYR M/12 har nogle stykker som velcro’es på selve cumberbunden, som er monteret med PALS/Molle webbing. Orion Defence har laserskårede rækker i selve cumberbunden med samme antal rækker som på TYR M/12.
  3. Skal man have softarmor pakken med?

Vi vender tilbage til dette senere.

TYR Cumberbund, komplet (Minus selve softarmor pakken) til en L/XL platecarrier vejer 249g.

Orion Defence cumberbund i sig selv vejer 154g og der er hermed en vægt besparelse på 95g på hver side, hvis man ikke skal have softarmor pakken i.

Skal man have softarmor pakken , så skal man have vægten til holderen til den lagt oven i. Den vejer 110g.

Så Orions cumberbund med softarmor holderen, kommer op på 258g, en forøgelse af 9 gram på hver side.

De, 18 g totalt, er ikke nok til at mit vægt OCD begynder at råbe og skrige til mig, når jeg slipper for at skulle rode med magasin flappen foran, fordelene opvejer LANGT de 18 grams vægt forøgelse.

MEN hvis man nu ikke skal have softarmor pakken i, men stadigt har tasker man skal have monteret på sin cumberbund, så er der en væsentlig forskel og vægt tab, ved at montere Orion Defence’s cumberbund, fordi der er samme antal rækker PALS/Molle at montere tasker på, som på TYR’s. Men på TYR’s er man er nødt til at bibeholde lommen til softarmor pakken for at montere tasker. Her snakker vi altså om en samlet vægt forringelse på 190g. Det er værd at tage med.

Men sådan går det jo nok ikke, fordi nogle syntes man skal have det hele på, hele tiden, så det ender med en samlet vægt forøgelse på 18g, men man har så også et meget mere sikkert og letbetjent system, at arbejde med og det tæller rigtigt rigtigt meget.

Rent betjenings mæssigt er Orion Defence’s cumberbund hurtig og let at få af og på. Man trækker bare i det stykke faldskærmsline, som er monteret på spændet og rykker ud og op i den, så går den fra hinanden og platecarrieren kan tages af.

Efter en uge med bykamp er der ikke noget, som er gået i stykker eller viser tegn på dårlig konstruktion. Jeg kender ikke til noget med arktiske forhold og kuldens evt. indvirkning på, om spændet enten sprænger eller knækker, så der må jeg sige at det ved jeg intet om.

Spændet er ikke gået op af sig selv på noget tidspunkt, som var en mistanke jeg havde, at det måske kunne gøre. Jeg har ihvertfald ikke oplevet det endnu og jeg har kravlet og klatret rundt i Brikby med den på.

Summa Sumarum:

Dette er ikke bare en Gucci grejluder lækkerheds ting, men, i min optik, en essentiel opgradering, som gør TYR M/12 mere brugervenlig og vigtigst af alt, mere sikker, hvis man skal ud af sin udrustning i en fart, for ikke at dø.

110% Tactical.dk godkendt og anbefalet. (Hvis det altså betyder noget for jer)

 

Kontakt Orion Defence på deres Facebook side: https://www.facebook.com/oriondefence.eu/

 

 

Ny Uniforms Bestemmelser for Hæren udgivet

😈

Hærchefsergenten har i dag lagt et link til den nye UBH op på Facebook

Link til UBH2018

Kommentar: Ja….. Det er jo målbart 🙄

Tilføjelse:

MHT støvler, så har Hærchefsergenten på Facebook sagt, da der blev spurgt til det, at det kun er udleverede støvler fremover, da folk løber rundt i felten i noget, som minder om løbesko, hvilket ikke er hensigtsmæssigt og da der efterhånden er 10 modeller udleveret, burde det være muligt at finde noget som virker.

Hærens nye pistol uddannelse og prøver

Infanteri Afdelingen på Hærens Kamp og Ildstøtte Center (HKIC) har i December 2016 og December 2017 udgivet nye læringsplaner for Pistol Uddannelsen i Hæren.

De er benævnt SRS 236 A og B Niveau og er gældende for Hæren nu.

A Niveau er den grundlæggende basis uddannelse på pistol, som tager 27 timer, fordelt på våbenkendskab og teori, skydeinstruktion og skydning på skydebanen. Vejledende ammunitions forbrug per skytte under uddannelsen er 600 stk.

B Niveau er en udviddet uddannelse, til dem som bærer pistol som primært våben ved særlige opgave løsninger, som bygger videre på Niveau A og tager yderligere 37.5 timer, fordelt på skydeinstruktion og skydning på skydebanen. Vejledende ammunitions forbrug per skytte er 2500 stk.

Jeg blev opfordret til at tage de forskellige prøver, som uddannelserne indeholder og de videoer jeg har lagt op de sidste par dage er ret lange og ikke seervenlige nok, kan jeg forstå. Så derfor besluttede jeg at lave nogle kortere versioner, så folk med kort koncentrationsevne, også kan følge med. (Og så slipper i for at høre mig rode rundt i det engelske sprog)

Første video er Niveau A, som er basis uddannelsens afsluttende test.

Næste video er delkontrollen på B-Niveau, som er meget lig Niveau 1 testen, men indkorporerer nogle strengere par-tider, træk fra hylsteret og skift fra gevær til pistol.

Den sidste er Niveau B uddannelsens afsluttende test.

 

Efter at have skudt de 3 tests, så er mit indtryk at de er rigtigt gode og har det rigtige praktiske fokus, som kræves i forhold til den gamle uddannelse, som jeg vel gennemgik i 1990, som bestod udelukkende af 10 delt ringskive og fuldstørrelses mål på duel anlæg på 25 meter.

Det skal siges, at jeg igennem hele min tjenestetid (ca. 18 år sammenlagt) nok ikke har skudt over 2000 skud med pistol i tjenesten. Så det ser rigtigt godt ud, at pistol uddannelsen endeligt tages seriøst, da den har sin berettigelse i mange situationer, men er blevet overset tidligere under uddannelsen ifølge mine erfaringer.

INFAFD/HKIC kan godt klappe sig selv på skulderne for et godt arbejde.

Slutkontrol Pistol, SRS 236 Niveau B

Nu bliver det både praktisk og sjovt.

SRS 236 B afsluttes efter 37.5 timers instruktion og skydning, med forventet ammunitions forbrug pr. skytte på 2500 skud med en slutkontrol skydning på 125 skud.

Slutkontrollen indeholder flere elementer, så som bevægelse imellem flere skyde positioner, failure-to-stop skydninger, hvor man skyder flere steder på samme krop, for at opnå den ønskede effekt, f.eks. skud mod bryst, derefter skud mod hovedet eller hofte regionen.

I en tid, hvor vores mulige kommende modstandere har beskyttelses udstyr på, er det en god ting at få indarbejdet i skydeprogrammet.

 

Ny meget kortere klippet version med alle skydninger:

Maksimal point i slutkontrollen er 250/250.

For at bestå skydningen skal man have 188/250 (Hvilket svarer til 75% af træf i A-zonerne)

Jeg skyder 207/250, når jeg også har fået trukket 8 point fra, for en skydning, hvor jeg gik 0.12 sek over tidskravet.

Alt i alt, er jeg tilfreds med resultatet af denne test, selvom man selvfølgeligt altid skal stræbe efter perfektion.

Næste gang, vil jeg prøve de forskellige tests igen, med et rødpunkt sigte, hvor jeg så måske kan se mit sigtemiddel i forhold til målet.

Tak til SIG P210 (P M/49)  for ikke at svigte mig helt, selvom din ergonomi stinker.

Tak til Johnny og Co. for nogle gode timer på skydebanen og lidt udfordring.

Tactical.dk vurderer dem som godkendt 😉

Delkontrol, SRS 236 B

Jeg fortsætter her ud af Johhny’s yellow brick road.

SRS 236 B er et niveau op fra SRS 236 A og kræver lidt mere af skytten.

Delkontrollen, som jeg kalder pistol test 1.5. er stort set de samme øvelser som i SRS 236 A Niveau testen, men indeholder træk fra hylster og skift fra GV til pistol og lidt kortere Par Tider i nogen af øvelserne.

Ny meget kortere klippet version med alle skydninger:

Jeg opnår 72/100

For at bestå, skal man have 75/100.

Ikke mit fineste resultat, men jeg har tænkt mig at skyde alle disse tests igen med et rødpunkt sigte på pistolen. Det kunne være sjovt at se sigtemidlerne. (Det var det med rødpunktsigter til alle, som jeg forsøgte at argumentere for, for længe siden)

Opdateret:

091230B Maj 2018

Skød delkontrollen igen i går aftes, denne gang med Glock 17 med rødpunkt sigte.

78/100 point opnået, så bestået.

Kæmper stadigt med at beherske Glock aftrækket kan man se.

Basisuddannelse Pistol, SRS 236 A, Afsluttende prøve.

Nu blev jeg jo udfordret af Johnny, i kommentar feltet i et andet indlæg, om at prøve de pistol tests, som han har lavet, som hedder SRS 236 A og B-Niveau.

Så jeg printede dem ud og gik på skydebanen og skød dem, uden forbedredelse.

Den første er Basisuddannelse Pistol SRS 236 A’s afsluttende prøve, som består af 50 skud og afstande fra 5-25 meter.

Jeg optog det selvfølgeligt på video, fordi dokumentation tæller.

Jeg taler engelsk i videoen, fordi internettet…

Ny meget kortere klippet version med alle skydninger:

Alt i alt er jeg ikke imponeret over min præstation, på trods af, at jeg består den med et solidt tal over kravet.

Undskyldninger er der mange af, men de tæller ikke i virkeligheden.

Kun resultater tæller.

 

Clay Martin om P320 X-Carry

Fandt en af de bedre skytter som laver en gennemgang af SIG P320 X-Carry

Clay Martin, fra youtube kanalen gunsamerica:

“For a carry sized compact sized gun, I’m going to absolutely say that, this is the one to beat right now. The trigger is fantastic. Very forgiving on recoil and just ergonomically, this gun is great.

For everybody else out there in the polymer market, especially for the compact size, you better watch out”

Ny Værnsfælles Pistol SIG P320 X-Carry

Så kom offentliggørelsen af hvilken pistol Forsvaret indkøber.

Foto: http://fmi.dk

 

SIG SAUER P320 X-Carry

 

  • KALIBER: 9mm
  • ACTION TYPE: Semi-Auto
  • PIBELÆNGDE: 100 mm
  • SAMLET LÆNGDE: 188 mm
  • VÆGT: 760 g
  • MAGASIN: 17 eller 21 skud, afhængig af magasintype

Se mere på:

http://www.fmi.dk/nyheder/Pages/den-nye-pistol-er-valgt.aspx

Og det er ikke en forsinket aprilsnar 😉

Det store spørgsmål er:

Kommer den med et løsskydnings sæt?

Der findes løsskydnings sæt og farvemarkerings sæt til pistolen, men kommer det med til dem vi køber?

 

Pistol plateauer og en måde til at komme videre

Som det nok ikke er gået nogen næsen forbi, så er en af mine store interesser pistol skydning.

Grunden hertil er simpel, hvis man mestrer en pistol, så kan de færdigheder direkte overføres til, at man bliver en bedre geværskytte.

Det kan man ikke gøre den anden vej. Fordi man er en god geværskytte, er man ikke automatisk en god pistol skytte.

Derfor er, efter min mening, pistol skydning den bedste måde for en soldat, at dygtiggøre sig udenfor tjenesten, hvis man har behov for det.

Det var f.eks grunden til at jeg, i midt halvfemserne, startede med at skyde pistol i civilt regi.

Jeg købte forrige år en Glock 17, egentligt kun fordi jeg fik et rigtigt godt tilbud på en næsten ny og har kæmpet med, at beherske aftrækket ordentligt, da jeg primært har ejet og skudt med single action pistoler, så som: Browning Hi-Power, STI 2011, Sphinx og selvfølgeligt SIG P210 som er udleveret i min funktion.

Så jeg har kigget lidt rundt på nettet for at finde lidt inspiration og har fundet nogle baseline øvelser.

Et par af dem kan i se nedenunder.

The Test:

10 skud, Par tid 10 sekunder på 10 meter på en NRA B8 skive. Stående med pistol i klarstilling. (Jeg trækker fra hylsteret i videoen)

Man skal score minimum 90 point ud af 100 for at bestå. (Jeg skyder 99/100 i videoen, ganske pænt og komfortabelt bestået)

Den anden er Kyle Defoor’s Hat Qualification

Træk fra hylster, 10 skud, Par tid 20 sekunder på 25 yards (22.8 meter) på en NRA B8 skive.

Man skal score minimum 90 point ud af 100 for at bestå. (Jeg skyder 90/100 i videoen, lige nok til at bestå, nu er vi ude på en noget længere afstand)

Den tredje er en kvalifikations skydning fra en FB gruppe, jeg er med i.

Træk fra hylster, 10 skud, genlad pistol fra slædestop, 10 skud, par tid 40 sekunder, på 25 yards (22.8 meter) på en NRA B8 skive.

Man skal score 190 ud af 200 for at bestå. (Jeg skyder 188/200 i videoen, så består ikke)

Så nu har jeg fundet et sted, hvor jeg skal forbedre mig for at kunne bestå denne skydning. Fra 20 meter og længere ud, kan man ikke tillade sig at have fejl i sin aftræks teknik.

Så ligenu arbejder jeg hårdt på at kunne tage et præcist aftræk hele vejen igennem en lang serie skud.

Jeg har anskaffet mig en MantisX dims til at sætte på railen på pistolen, som kan analysere hvert eneste aftræk jeg foretager mig under tørtræning,

Min score på MantisX efter en 10 skuds serie, samme dag jeg havde fået den.

Den passer egentligt meget godt med det niveau, jeg ligger på i de to sidste videoer.

Nu har jeg så trænet meget med den de sidste par dage, og min aftræk er blevet meget bedre

Så næste gang jeg går på skydebanen og skyder den sidste test igen, skulle jeg gerne skyde 190 eller over.

Så test dig selv til du finder dine fejl og niveau.

Derefter træn til du hæver dit niveau.