Clay Martin om P320 X-Carry

Fandt en af de bedre skytter som laver en gennemgang af SIG P320 X-Carry

Clay Martin, fra youtube kanalen gunsamerica:

“For a carry sized compact sized gun, I’m going to absolutely say that, this is the one to beat right now. The trigger is fantastic. Very forgiving on recoil and just ergonomically, this gun is great.

For everybody else out there in the polymer market, especially for the compact size, you better watch out”

Ny Værnsfælles Pistol SIG P320 X-Carry

Så kom offentliggørelsen af hvilken pistol Forsvaret indkøber.

Foto: http://fmi.dk

 

SIG SAUER P320 X-Carry

 

  • KALIBER: 9mm
  • ACTION TYPE: Semi-Auto
  • PIBELÆNGDE: 100 mm
  • SAMLET LÆNGDE: 188 mm
  • VÆGT: 760 g
  • MAGASIN: 17 eller 21 skud, afhængig af magasintype

Se mere på:

http://www.fmi.dk/nyheder/Pages/den-nye-pistol-er-valgt.aspx

Og det er ikke en forsinket aprilsnar 😉

Det store spørgsmål er:

Kommer den med et løsskydnings sæt?

Der findes løsskydnings sæt og farvemarkerings sæt til pistolen, men kommer det med til dem vi køber?

 

Pistol plateauer og en måde til at komme videre

Som det nok ikke er gået nogen næsen forbi, så er en af mine store interesser pistol skydning.

Grunden hertil er simpel, hvis man mestrer en pistol, så kan de færdigheder direkte overføres til, at man bliver en bedre geværskytte.

Det kan man ikke gøre den anden vej. Fordi man er en god geværskytte, er man ikke automatisk en god pistol skytte.

Derfor er, efter min mening, pistol skydning den bedste måde for en soldat, at dygtiggøre sig udenfor tjenesten, hvis man har behov for det.

Det var f.eks grunden til at jeg, i midt halvfemserne, startede med at skyde pistol i civilt regi.

Jeg købte forrige år en Glock 17, egentligt kun fordi jeg fik et rigtigt godt tilbud på en næsten ny og har kæmpet med, at beherske aftrækket ordentligt, da jeg primært har ejet og skudt med single action pistoler, så som: Browning Hi-Power, STI 2011, Sphinx og selvfølgeligt SIG P210 som er udleveret i min funktion.

Så jeg har kigget lidt rundt på nettet for at finde lidt inspiration og har fundet nogle baseline øvelser.

Et par af dem kan i se nedenunder.

The Test:

10 skud, Par tid 10 sekunder på 10 meter på en NRA B8 skive. Stående med pistol i klarstilling. (Jeg trækker fra hylsteret i videoen)

Man skal score minimum 90 point ud af 100 for at bestå. (Jeg skyder 99/100 i videoen, ganske pænt og komfortabelt bestået)

Den anden er Kyle Defoor’s Hat Qualification

Træk fra hylster, 10 skud, Par tid 20 sekunder på 25 yards (22.8 meter) på en NRA B8 skive.

Man skal score minimum 90 point ud af 100 for at bestå. (Jeg skyder 90/100 i videoen, lige nok til at bestå, nu er vi ude på en noget længere afstand)

Den tredje er en kvalifikations skydning fra en FB gruppe, jeg er med i.

Træk fra hylster, 10 skud, genlad pistol fra slædestop, 10 skud, par tid 40 sekunder, på 25 yards (22.8 meter) på en NRA B8 skive.

Man skal score 190 ud af 200 for at bestå. (Jeg skyder 188/200 i videoen, så består ikke)

Så nu har jeg fundet et sted, hvor jeg skal forbedre mig for at kunne bestå denne skydning. Fra 20 meter og længere ud, kan man ikke tillade sig at have fejl i sin aftræks teknik.

Så ligenu arbejder jeg hårdt på at kunne tage et præcist aftræk hele vejen igennem en lang serie skud.

Jeg har anskaffet mig en MantisX dims til at sætte på railen på pistolen, som kan analysere hvert eneste aftræk jeg foretager mig under tørtræning,

Min score på MantisX efter en 10 skuds serie, samme dag jeg havde fået den.

Den passer egentligt meget godt med det niveau, jeg ligger på i de to sidste videoer.

Nu har jeg så trænet meget med den de sidste par dage, og min aftræk er blevet meget bedre

Så næste gang jeg går på skydebanen og skyder den sidste test igen, skulle jeg gerne skyde 190 eller over.

Så test dig selv til du finder dine fejl og niveau.

Derefter træn til du hæver dit niveau.

Canik bliver til P M/19, Værnsfælles Pistol

— Dette er en aprilsnar historie—

—This was posted as an April fools story—

Så fik vi endeligt udløst spændingen.

Canik vandt udbuddet om den Værnsfælles Pistol, hvor den slog Beretta APX, SIG P320 og Glock 17.

Jeg havde i Onsdags, fornøjelsen af at være inviteret til en præsentation, ved FMI i Ballerup, da de gerne ville forklare for læserne af Tactical.dk, hvorfor det endelige valg faldt på Canik TP9SFDK, for at undgå rygter og misforståelser. På grund af klageperioden, som er i forbindelse med disse udbud, som jeg har nævnt i et tidligere indlæg har jeg dog ikke måttet offentliggøre noget før slutningen af denne uge.

Pistol M/19, som den kommer til at blive benævnt, bliver leveret i en sandfarvet udførelse, med 2 stk 18 skuds magasiner, 2 rensestokke, nogle udskiftelige grebsskaller, 1 rød løsskydnings anordning, som skrues ind i pibens riffelgange og føringsmiddel (Hylster), som ses på billederne herunder.

SOKOM får desuden rødpunktsigter af mærket Holosun og lyddæmpere fra Gemtech, som, ironisk nok, er ejet af Smith og Wesson, som jo ikke klarede sig igennem til selve brugertesten med deres M&P 2.0.

Det betyder også, at Safariland, ikke har fået kontrakten på levering af føringsmidler fremover, da det føringsmiddel, som Canik leveres med, er overlegent både på sikrings mekanismerne og materialer, som det viste sig i forbindelse med brugertesten.

MJ S. Tor Islauet, FMI, forklarede, at man efter brugertesten havde slået flere fluer med et smæk, ved at vælge Canik, fremfor de andre kandidater.

For det første får man med Caniks løsskydnings anordning endelig en pistol, som man kan benytte i øvelses øjemed, noget som ikke tidligere har været muligt og som har fået mange til at vælge pistolen fra på våbenkammeret, inden man tog ud på øvelse “Da man jo alligevel ikke kunne bruge den til noget”

For det andet kunne man spare mange penge, da man ikke skulle ud og indkøbe føringsmidler et andet sted.

For det tredje sparer man nogle penge til maling, da den jo kommer i sandfarvet, så slipper man for at male 3500 pistoler ud af de 4000 man indkøber. De sidste 500, som leveres til SOKOM, skal dog males i en anden farve end dem til resten af Forsvaret, grunden hertil blev ikke oplyst.

MJ S. Tor Islauet udtaler også, at alle de folk, som sidder i forskellige stabs funktioner og har deres daglige gang i lejre, vil være godt tilfredse med den nye pistol, da hvis de skulle komme ud for at tage et utilsigtet aftræk (“Vådeskud”), så var der lav risiko for at komme til skade, da den ikke altid går af.

Alt i alt er det en pistol som vil tjene Forsvaret godt i fremtiden, udtaler Majoren.

Jeg vil gerne takke MJ S. Tor Islauet og FMI for deres åbenhed om processen, beslutningerne bag anskaffelsen og invitationen, til at få et førstehåndsindtryk af den pistol, som jeg kommer til at skulle bruge hver dag fremover fra starten af 2019.

Imens vi venter – Man har vel lov at håbe…

Så er det snart tid til offentliggørelsen af hvilken pistol Forsvaret har valgt.

Valget skulle være taget i uge 11 og så skal der gå et par uger, hvor firmaerne, som har budt ind på kontrakten, har klageret.

Så forhåbentlig kommer offentliggørelsen i næste uge engang.

Men imens vi venter, så har Soldier Systems lige offentliggjort en artikel angående M18 MHS.

Man har jo lov at håbe… 😉

Link til artiklen på SSD

Photo credit: http://soldiersystems.net/

Mere Værnsfælles Pistol nyt

Forsvaret har, her til formiddag, udgivet en video ang. brugertesten af den nye Værnsfælles Pistol.

Her kunne man se, at en af de oprindelige kandidater, allerede var pillet fra.

Det drejer sig om Smith & Wesson M&P 2.0

Den klarede sig åbentbart ikke igennem den første screening af kandidaterne.

Uden at gå for meget i detaljer, så er der en række SKAL-Krav, som er opsat når kandidaterne skal videre. Disse krav er ufravigelige (Altså våbene skal opfylde disse krav) og er oplyst således, at producenterne har mulighed for at opfylde disse, inden de sender deres våben til en test. Hvis de ikke opfylder disse SKAL-Krav, så bliver de pillet fra. Det må være det, som er sket med S&W M&P 2.0.

Så er der 4 kandidater tilbage: Beretta APX, Canik TP9, Glock 17 Gen 5 og SIG P320.

Her er Forsvarets video:

I videoen hører vi MJ Tom Elvius-Brisson fra FMI udtale:

“Det er en hel række tests, som tilsikrer at den pistol vi vælger er den bedste pistol, som bedst lever op til de krav vi har stillet”

“Så vi får den pistol som i et operativt miljø bedst muligt vil støtte soldaten”


Det lyder godt, rigtigt godt… Håbet om, at rygterne angående Canik var valgt på forhånd, på grund af økonomien, var falske, lyder rigtigt godt i mine ører.

Godt så.

Hvilken pistol ud af de 4 kandidater syntes jeg så, man bør vælge? (Og det er helt uden at have skudt med nogle af de 4 pistoler, så tag det for hvad det er: Min mening)

SIG P320

Hvorfor så det?

Jo, den er så modulær og innovativ i forhold til de andre pistoler, at de andre rent ud sagt, er et århundrede bagud. Seriøst, 100 år bagud.

SIG P320 våbnet, består af en aftrækkermekanisme del, som er klassifceret, som værende selve våbenet, det er her på våbenets individ nummer er påført. De andre dele som slæde, pibe, greb er dele, som kan skiftes ud af brugerne, uden indblanding af en våbenmekaniker. Så hvis man er SOF og skal bruge en kort pistol til skjult bæring, så skiller man pistolen ad, tager aftrækkermekanismen ud og sætter den i et kompakt greb og sætter en kort slæde med kort pibe ovenpå og vupti, nem at gemme under tøjet.

Aftrækket på SIG P320 er milevidt bedre end f.eks Glock aftrækket er, hvilket vil sige at man selv med begrænset skydetid med den, nok skyder bedre end med en Glock. Præcision tæller i det virkelige liv.

Udover det, så skal man jo heller ikke forvente, at vi kommer til et andet resultat end US ARMY gjorde, da de valgte ny pistol sidste år. De har, på en meget større skala end os, testet forskellige kandidater i længere tid og endte med at vælge SIG P320 (M17)

Så alt i alt ser det lyst ud, de første rygter taget i betragtning.

Den nye Værnsfælles Pistol er valgt på forhånd.

“Rygters Bureau” vil vide at valget af den nye værnsfælles pistol er afgjort på forhånd.

Alt afprøvning og test, som endnu ikke er startet, er bare et spil for galleriet, da økonomien tæller i den sidste ende og Tyrkiske Canik er den billigste af alle de prækvalificerede producenter.

Canik’s bud er, måske, en brugbar pistol, men hvis “man” allerede har besluttet, at det er den mest økonomiske beslutning, hvorfor så spilde mand-timer på at lave en proforma afprøvning på udvælgelse af en pistol?

Jeg håber inderligt at “Rygters Bureau” tager fejl denne gang.

Ikke fordi, det er et alvorligt valg og Forsvaret falder fra hinanden, hvis man vælger Canik fremfor de andre, men fordi man hermed forsøger at bevise, at “man” sagtens kan klare sig uden professionel input fra HKIC ( Hærens Kamp og Ildstøtte Center)

Budget analysen, som blev iværksat i 2017 for at finde besparelser for 1 mia kr foreslog, at HKIC blev nedlagt, og resultatet heraf bliver nok, at FMI (Forsvarets Materiel og Indkøb) helt suverænt kommer til at sidde med overvejelserne for nyt materiel og våben systemer.

Jeg kender, løst, et par stykker i FMI og selvom de har de bedste intentioner, så kan de, i mine øjne, ikke have samme indsigt i brugernes ønsker via kortere tid siden geleds tjeneste og overvejelser, som HKIC har, pga HKIC’s nære samarbejde og kommunikation med slut brugerne (Soldaterne)

Nå, vi får at se, hvad de finder ud af i den sidste ende, men som det lyder nu på jungle trommerne, så er det ren spil for galleriet og Canik løber med kontrakten.

Håber alle kom ind i det nye år med alle fingre og synet intakt 😉