Hærens nye pistol uddannelse og prøver

Infanteri Afdelingen på Hærens Kamp og Ildstøtte Center (HKIC) har i December 2016 og December 2017 udgivet nye læringsplaner for Pistol Uddannelsen i Hæren.

De er benævnt SRS 236 A og B Niveau og er gældende for Hæren nu.

A Niveau er den grundlæggende basis uddannelse på pistol, som tager 27 timer, fordelt på våbenkendskab og teori, skydeinstruktion og skydning på skydebanen. Vejledende ammunitions forbrug per skytte under uddannelsen er 600 stk.

B Niveau er en udviddet uddannelse, til dem som bærer pistol som primært våben ved særlige opgave løsninger, som bygger videre på Niveau A og tager yderligere 37.5 timer, fordelt på skydeinstruktion og skydning på skydebanen. Vejledende ammunitions forbrug per skytte er 2500 stk.

Jeg blev opfordret til at tage de forskellige prøver, som uddannelserne indeholder og de videoer jeg har lagt op de sidste par dage er ret lange og ikke seervenlige nok, kan jeg forstå. Så derfor besluttede jeg at lave nogle kortere versioner, så folk med kort koncentrationsevne, også kan følge med. (Og så slipper i for at høre mig rode rundt i det engelske sprog)

Første video er Niveau A, som er basis uddannelsens afsluttende test.

Næste video er delkontrollen på B-Niveau, som er meget lig Niveau 1 testen, men indkorporerer nogle strengere par-tider, træk fra hylsteret og skift fra gevær til pistol.

Den sidste er Niveau B uddannelsens afsluttende test.

 

Efter at have skudt de 3 tests, så er mit indtryk at de er rigtigt gode og har det rigtige praktiske fokus, som kræves i forhold til den gamle uddannelse, som jeg vel gennemgik i 1990, som bestod udelukkende af 10 delt ringskive og fuldstørrelses mål på duel anlæg på 25 meter.

Det skal siges, at jeg igennem hele min tjenestetid (ca. 18 år sammenlagt) nok ikke har skudt over 2000 skud med pistol i tjenesten. Så det ser rigtigt godt ud, at pistol uddannelsen endeligt tages seriøst, da den har sin berettigelse i mange situationer, men er blevet overset tidligere under uddannelsen ifølge mine erfaringer.

INFAFD/HKIC kan godt klappe sig selv på skulderne for et godt arbejde.

3 tanker om “Hærens nye pistol uddannelse og prøver

  1. Tak fort en interessant artikel.
    Og ja- det ser ud til at være nogle yderst relevante testskydninger.

  2. Pistol uddannelsen har ikke været overset ved de enheder som har brugt pistolen meget, nogen gange som primær våben. Alt sammen baseret på capsicum og lignende. Her tænker jeg på jægerne (selvfølgelig), militær politiet og det tidligere protection team, der alle har løst VIP opgaver, hvor det ikke er alle steder man kan have sin karabin med ind i objekter.
    Men derfor er det altid rart at pistolskydning bliver opgraderet til alle enheder :).

    • Selvfølgeligt, ikke ved sådanne enheder, nej.
      Da jeg blev uddannet på pistol, havde vi en afskille og samle lektion på ca. 5 minutter, så fik vi 3 prøveskud, så 10 gældende på 10 delt ringskive, 10 på fuld figur og 10 på duel anlægget. Så var vi uddannet på pistol…

Skriv et svar til A. Fogh Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.