Hærens nye pistol uddannelse og prøver

Infanteri Afdelingen på Hærens Kamp og Ildstøtte Center (HKIC) har i December 2016 og December 2017 udgivet nye læringsplaner for Pistol Uddannelsen i Hæren.

De er benævnt SRS 236 A og B Niveau og er gældende for Hæren nu.

A Niveau er den grundlæggende basis uddannelse på pistol, som tager 27 timer, fordelt på våbenkendskab og teori, skydeinstruktion og skydning på skydebanen. Vejledende ammunitions forbrug per skytte under uddannelsen er 600 stk.

B Niveau er en udviddet uddannelse, til dem som bærer pistol som primært våben ved særlige opgave løsninger, som bygger videre på Niveau A og tager yderligere 37.5 timer, fordelt på skydeinstruktion og skydning på skydebanen. Vejledende ammunitions forbrug per skytte er 2500 stk.

Jeg blev opfordret til at tage de forskellige prøver, som uddannelserne indeholder og de videoer jeg har lagt op de sidste par dage er ret lange og ikke seervenlige nok, kan jeg forstå. Så derfor besluttede jeg at lave nogle kortere versioner, så folk med kort koncentrationsevne, også kan følge med. (Og så slipper i for at høre mig rode rundt i det engelske sprog)

Første video er Niveau A, som er basis uddannelsens afsluttende test.

Næste video er delkontrollen på B-Niveau, som er meget lig Niveau 1 testen, men indkorporerer nogle strengere par-tider, træk fra hylsteret og skift fra gevær til pistol.

Den sidste er Niveau B uddannelsens afsluttende test.

 

Efter at have skudt de 3 tests, så er mit indtryk at de er rigtigt gode og har det rigtige praktiske fokus, som kræves i forhold til den gamle uddannelse, som jeg vel gennemgik i 1990, som bestod udelukkende af 10 delt ringskive og fuldstørrelses mål på duel anlæg på 25 meter.

Det skal siges, at jeg igennem hele min tjenestetid (ca. 18 år sammenlagt) nok ikke har skudt over 2000 skud med pistol i tjenesten. Så det ser rigtigt godt ud, at pistol uddannelsen endeligt tages seriøst, da den har sin berettigelse i mange situationer, men er blevet overset tidligere under uddannelsen ifølge mine erfaringer.

INFAFD/HKIC kan godt klappe sig selv på skulderne for et godt arbejde.

Slutkontrol Pistol, SRS 236 Niveau B

Nu bliver det både praktisk og sjovt.

SRS 236 B afsluttes efter 37.5 timers instruktion og skydning, med forventet ammunitions forbrug pr. skytte på 2500 skud med en slutkontrol skydning på 125 skud.

Slutkontrollen indeholder flere elementer, så som bevægelse imellem flere skyde positioner, failure-to-stop skydninger, hvor man skyder flere steder på samme krop, for at opnå den ønskede effekt, f.eks. skud mod bryst, derefter skud mod hovedet eller hofte regionen.

I en tid, hvor vores mulige kommende modstandere har beskyttelses udstyr på, er det en god ting at få indarbejdet i skydeprogrammet.

 

Ny meget kortere klippet version med alle skydninger:

Maksimal point i slutkontrollen er 250/250.

For at bestå skydningen skal man have 188/250 (Hvilket svarer til 75% af træf i A-zonerne)

Jeg skyder 207/250, når jeg også har fået trukket 8 point fra, for en skydning, hvor jeg gik 0.12 sek over tidskravet.

Alt i alt, er jeg tilfreds med resultatet af denne test, selvom man selvfølgeligt altid skal stræbe efter perfektion.

Næste gang, vil jeg prøve de forskellige tests igen, med et rødpunkt sigte, hvor jeg så måske kan se mit sigtemiddel i forhold til målet.

Tak til SIG P210 (P M/49)  for ikke at svigte mig helt, selvom din ergonomi stinker.

Tak til Johnny og Co. for nogle gode timer på skydebanen og lidt udfordring.

Tactical.dk vurderer dem som godkendt 😉

Delkontrol, SRS 236 B

Jeg fortsætter her ud af Johhny’s yellow brick road.

SRS 236 B er et niveau op fra SRS 236 A og kræver lidt mere af skytten.

Delkontrollen, som jeg kalder pistol test 1.5. er stort set de samme øvelser som i SRS 236 A Niveau testen, men indeholder træk fra hylster og skift fra GV til pistol og lidt kortere Par Tider i nogen af øvelserne.

Ny meget kortere klippet version med alle skydninger:

Jeg opnår 72/100

For at bestå, skal man have 75/100.

Ikke mit fineste resultat, men jeg har tænkt mig at skyde alle disse tests igen med et rødpunkt sigte på pistolen. Det kunne være sjovt at se sigtemidlerne. (Det var det med rødpunktsigter til alle, som jeg forsøgte at argumentere for, for længe siden)

Opdateret:

091230B Maj 2018

Skød delkontrollen igen i går aftes, denne gang med Glock 17 med rødpunkt sigte.

78/100 point opnået, så bestået.

Kæmper stadigt med at beherske Glock aftrækket kan man se.

Basisuddannelse Pistol, SRS 236 A, Afsluttende prøve.

Nu blev jeg jo udfordret af Johnny, i kommentar feltet i et andet indlæg, om at prøve de pistol tests, som han har lavet, som hedder SRS 236 A og B-Niveau.

Så jeg printede dem ud og gik på skydebanen og skød dem, uden forbedredelse.

Den første er Basisuddannelse Pistol SRS 236 A’s afsluttende prøve, som består af 50 skud og afstande fra 5-25 meter.

Jeg optog det selvfølgeligt på video, fordi dokumentation tæller.

Jeg taler engelsk i videoen, fordi internettet…

Ny meget kortere klippet version med alle skydninger:

Alt i alt er jeg ikke imponeret over min præstation, på trods af, at jeg består den med et solidt tal over kravet.

Undskyldninger er der mange af, men de tæller ikke i virkeligheden.

Kun resultater tæller.

 

Clay Martin om P320 X-Carry

Fandt en af de bedre skytter som laver en gennemgang af SIG P320 X-Carry

Clay Martin, fra youtube kanalen gunsamerica:

“For a carry sized compact sized gun, I’m going to absolutely say that, this is the one to beat right now. The trigger is fantastic. Very forgiving on recoil and just ergonomically, this gun is great.

For everybody else out there in the polymer market, especially for the compact size, you better watch out”

Ny Værnsfælles Pistol SIG P320 X-Carry

Så kom offentliggørelsen af hvilken pistol Forsvaret indkøber.

Foto: http://fmi.dk

 

SIG SAUER P320 X-Carry

 

  • KALIBER: 9mm
  • ACTION TYPE: Semi-Auto
  • PIBELÆNGDE: 100 mm
  • SAMLET LÆNGDE: 188 mm
  • VÆGT: 760 g
  • MAGASIN: 17 eller 21 skud, afhængig af magasintype

Se mere på:

http://www.fmi.dk/nyheder/Pages/den-nye-pistol-er-valgt.aspx

Og det er ikke en forsinket aprilsnar 😉

Det store spørgsmål er:

Kommer den med et løsskydnings sæt?

Der findes løsskydnings sæt og farvemarkerings sæt til pistolen, men kommer det med til dem vi køber?

 

Pistol plateauer og en måde til at komme videre

Som det nok ikke er gået nogen næsen forbi, så er en af mine store interesser pistol skydning.

Grunden hertil er simpel, hvis man mestrer en pistol, så kan de færdigheder direkte overføres til, at man bliver en bedre geværskytte.

Det kan man ikke gøre den anden vej. Fordi man er en god geværskytte, er man ikke automatisk en god pistol skytte.

Derfor er, efter min mening, pistol skydning den bedste måde for en soldat, at dygtiggøre sig udenfor tjenesten, hvis man har behov for det.

Det var f.eks grunden til at jeg, i midt halvfemserne, startede med at skyde pistol i civilt regi.

Jeg købte forrige år en Glock 17, egentligt kun fordi jeg fik et rigtigt godt tilbud på en næsten ny og har kæmpet med, at beherske aftrækket ordentligt, da jeg primært har ejet og skudt med single action pistoler, så som: Browning Hi-Power, STI 2011, Sphinx og selvfølgeligt SIG P210 som er udleveret i min funktion.

Så jeg har kigget lidt rundt på nettet for at finde lidt inspiration og har fundet nogle baseline øvelser.

Et par af dem kan i se nedenunder.

The Test:

10 skud, Par tid 10 sekunder på 10 meter på en NRA B8 skive. Stående med pistol i klarstilling. (Jeg trækker fra hylsteret i videoen)

Man skal score minimum 90 point ud af 100 for at bestå. (Jeg skyder 99/100 i videoen, ganske pænt og komfortabelt bestået)

Den anden er Kyle Defoor’s Hat Qualification

Træk fra hylster, 10 skud, Par tid 20 sekunder på 25 yards (22.8 meter) på en NRA B8 skive.

Man skal score minimum 90 point ud af 100 for at bestå. (Jeg skyder 90/100 i videoen, lige nok til at bestå, nu er vi ude på en noget længere afstand)

Den tredje er en kvalifikations skydning fra en FB gruppe, jeg er med i.

Træk fra hylster, 10 skud, genlad pistol fra slædestop, 10 skud, par tid 40 sekunder, på 25 yards (22.8 meter) på en NRA B8 skive.

Man skal score 190 ud af 200 for at bestå. (Jeg skyder 188/200 i videoen, så består ikke)

Så nu har jeg fundet et sted, hvor jeg skal forbedre mig for at kunne bestå denne skydning. Fra 20 meter og længere ud, kan man ikke tillade sig at have fejl i sin aftræks teknik.

Så ligenu arbejder jeg hårdt på at kunne tage et præcist aftræk hele vejen igennem en lang serie skud.

Jeg har anskaffet mig en MantisX dims til at sætte på railen på pistolen, som kan analysere hvert eneste aftræk jeg foretager mig under tørtræning,

Min score på MantisX efter en 10 skuds serie, samme dag jeg havde fået den.

Den passer egentligt meget godt med det niveau, jeg ligger på i de to sidste videoer.

Nu har jeg så trænet meget med den de sidste par dage, og min aftræk er blevet meget bedre

Så næste gang jeg går på skydebanen og skyder den sidste test igen, skulle jeg gerne skyde 190 eller over.

Så test dig selv til du finder dine fejl og niveau.

Derefter træn til du hæver dit niveau.

Canik bliver til P M/19, Værnsfælles Pistol

— Dette er en aprilsnar historie—

—This was posted as an April fools story—

Så fik vi endeligt udløst spændingen.

Canik vandt udbuddet om den Værnsfælles Pistol, hvor den slog Beretta APX, SIG P320 og Glock 17.

Jeg havde i Onsdags, fornøjelsen af at være inviteret til en præsentation, ved FMI i Ballerup, da de gerne ville forklare for læserne af Tactical.dk, hvorfor det endelige valg faldt på Canik TP9SFDK, for at undgå rygter og misforståelser. På grund af klageperioden, som er i forbindelse med disse udbud, som jeg har nævnt i et tidligere indlæg har jeg dog ikke måttet offentliggøre noget før slutningen af denne uge.

Pistol M/19, som den kommer til at blive benævnt, bliver leveret i en sandfarvet udførelse, med 2 stk 18 skuds magasiner, 2 rensestokke, nogle udskiftelige grebsskaller, 1 rød løsskydnings anordning, som skrues ind i pibens riffelgange og føringsmiddel (Hylster), som ses på billederne herunder.

SOKOM får desuden rødpunktsigter af mærket Holosun og lyddæmpere fra Gemtech, som, ironisk nok, er ejet af Smith og Wesson, som jo ikke klarede sig igennem til selve brugertesten med deres M&P 2.0.

Det betyder også, at Safariland, ikke har fået kontrakten på levering af føringsmidler fremover, da det føringsmiddel, som Canik leveres med, er overlegent både på sikrings mekanismerne og materialer, som det viste sig i forbindelse med brugertesten.

MJ S. Tor Islauet, FMI, forklarede, at man efter brugertesten havde slået flere fluer med et smæk, ved at vælge Canik, fremfor de andre kandidater.

For det første får man med Caniks løsskydnings anordning endelig en pistol, som man kan benytte i øvelses øjemed, noget som ikke tidligere har været muligt og som har fået mange til at vælge pistolen fra på våbenkammeret, inden man tog ud på øvelse “Da man jo alligevel ikke kunne bruge den til noget”

For det andet kunne man spare mange penge, da man ikke skulle ud og indkøbe føringsmidler et andet sted.

For det tredje sparer man nogle penge til maling, da den jo kommer i sandfarvet, så slipper man for at male 3500 pistoler ud af de 4000 man indkøber. De sidste 500, som leveres til SOKOM, skal dog males i en anden farve end dem til resten af Forsvaret, grunden hertil blev ikke oplyst.

MJ S. Tor Islauet udtaler også, at alle de folk, som sidder i forskellige stabs funktioner og har deres daglige gang i lejre, vil være godt tilfredse med den nye pistol, da hvis de skulle komme ud for at tage et utilsigtet aftræk (“Vådeskud”), så var der lav risiko for at komme til skade, da den ikke altid går af.

Alt i alt er det en pistol som vil tjene Forsvaret godt i fremtiden, udtaler Majoren.

Jeg vil gerne takke MJ S. Tor Islauet og FMI for deres åbenhed om processen, beslutningerne bag anskaffelsen og invitationen, til at få et førstehåndsindtryk af den pistol, som jeg kommer til at skulle bruge hver dag fremover fra starten af 2019.